Livstykker

Trump, pave Leo og et AI-billede med tydelige Jesus-toner. Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh ser i denne episode på, hvorfor magthavere til alle tider - og nu også Donald Trump - har lånt det hellige sprog og den religiøse symbolik.For hvorfor fascineres vi igen og igen af ledere, der lover mere end politik? Når en leder låner Jesus, er spørgsmålet ikke bare, om det er blasfemisk. Det siger muligvis også noget om vores længsel efter frelsere og vores behov for at forenkle den komplekse verden. “Den største kanin, en magthaver kan trække op af hatten, er Gud. Den er svær at trumfe.”

Nye begyndelser funkler. De vækker håb og trækker i os igen og igen: i strikketøjet, vi slår op, i kærligheden, i jobbet og – på den helt store klinge – i påskens fortælling. I episode 103 taler vi om nye begyndelser og om kunsten at forene dem med det lange, seje trav. Med konkrete eksempler fra jer lyttere og Liselotte Horneman Kraghs teologiske blik på påsken og hverdagens små og tunge nybrud. Nævnt: On Being episode: At forvandle ubærlige tab til grobrund for et fælles liv (medlemmer af den israelsk-palestinensiske forening The Parent Circle, hvor israelere og palestinensere, der har mistet familiemedlemmer i den endeløse konflikt, mødes og danner fælles dialog og solidariske bånd ) Den brasilianske kunstner Beatriz Milhazes (interview med hende, hvor hun taler om, at det altid er forbundet med usikkerhed om, hvornår noget er færdigt)

Porno ødelægger parforhold, den skaber vrangforestillinger og trænger ind alle steder - selv i børneværelser. I dag er den overalt på internettet, og på verdensplan ser omkring 70 pct. af mændene og 30 pct. af kvinder porno mindst én gang om ugen. 64 pct. af de 18-30-årige mænd rapporterer, at de ser porno hver eneste dag. Det ændrer mennesker, relationer og vores evne til empati, bomber synet på kvinder tilbage til stenalderen - og giver mænd problemer med rejsning hjemme i privaten. Pornoficering er emnet i denne episode, hvor fortællingen om mandens basale behov for tilfredsstillelse diskuteres mellem værterne. Kan mænd bare ikke styre sig - eller kan de? I episoden diskuteres artikler fra Weekendavisen: Det pornoficerede samfund (Weekendavisen d. 25.12.2025) Kvinder på flugt (Weekendavisen d. 13.2.2026) Bøger: Pornocracy af Jo Bartosch og Robert Jessel En hyldest til livet- Skammen skal skifte side af Gisele Pelicot

Vi mennesker har til evig tid kæmpet mod fristelser. Derfor kommer afsløringerne af Epstein-filernes globalt rigmands-netværk og de rullende millioner ikke bag på religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh. Kirsten Elley er forbløffet. Men fristelser var der mange af i de årtier, den amerikanske filmmand Jeffrey Epstein levede og agerede, og ellers pæne borgere, en kronprinsesse og stribevis af intelligente mennesker faldt i. Det er de syv dødssynder, der er blevet afspillet for fuld musik - så her kommer de græske mytologiske sirener også ind: De synger så dårende dejligt, men er kun ude på at lokke mennesker i død og fordærv. Eller huldren fra vores egen nordiske tradition: Hun ser så smuk ud, men hun er hul i ryggen. Denne episode handler om hovmod, grådighed og utugt, og hvordan vi mennesker så nemt falder for magtens og rigdommens glitterstads og glemmer at tænke selv. Nævnt i podcasten: Stilhed og honninkager - ørkenens visdom af Rowan Williams

I denne episode af Livstykker taler Liselotte Hornemann Kragh og Kirsten Elley om de farvel, der opstår i tilværelsen. Det er de farvel, der vælter os omkuld, og dem, der sker i stilhed eller af simpel nødvendighed. Om tab, forandring og den erkendelse, der ofte først kommer senere i livet: at ikke alt, der forsvinder, kalder på en erstatning. Nogle gange er et tab ikke begyndelsen på noget nyt, men et tegn på, at en fase er afsluttet – og at vi selv er rykket til et andet sted. Liselottes kat Rumle er død. Der kommer ikke en ny - ud fra erkendelsen af, noget gerne må være nok, og fordi afslutning også kan være en form for klarhed. En samtalepodcast om at give slip, om at leve videre uden at skulle fylde hullerne ud – og om de farvel, der i stilhed former resten af livet. Forslag til yderligere refleksion: Atul Gawande: At være dødelig - om livsforlængelse og livskvalitet (udkommet på dansk i 2025) Joan Didion: The Year of Magical Thinking (2007)

Allerede i slut-40’erne satte George Orwell ord på et fænomen, vi igen lever midt i: Newspeak. Krig er fred. Slaveri er frihed. Uvidenhed er magt.Forskønnet, forskudt og fordrejet sprog fra magthavere bombarderes vi dagligt med. Men korruptionen sker ikke kun i systemer som USA. Den sker også i det enkelte menneske, der følger med, trækker på skuldrene – og lader stå til. I denne episode taler Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley om sproget som magtens vigtigste redskab. Om filosoffen Hannah Arendt, Orwell – og om din egen shifting baseline: Det, vi langsomt vænner os til, uden at opdage, at grænserne flytter sig.Episode 99 er en invitation til at blive mere sprogligt vågen. For sproget er ikke bare ord. Det er virkelighed i forklædning. Links: Om Hannah Arendt Bogen Totalitarismens oprindelse af Hannah Arendt Bogen Eichmann i Jerusalem- En rapport om ondskabens banalitet af Hannah Arendt Om Albert Camus Om George Orwell Om begrebet Newspeak/Nysprog Podcast om den langsomme forvandling i USA i den befolkningsgruppe - de hvide højrenationalistiske evangeliske kristne- der danner størstedelen af Trumps støtter

Det måtte næsten komme - overvejelsen om ikke også jeg - og du - har adhd. Fra at adhd engang var en lidelsesfuld og invaliderende sygdom, ser vi udviklingsforstyrrelsen alle steder og som en særlig måde at være i verden på. Kirstens døtre mener at se den i deres mor. Det handler denne episode om. Psykiatere er ved at blive lagt ned af mennesker, der beder om en udredning i disse år, fordi livet er svært - for det er det - og sværheden skal have et navn. Halvdelen af dem, der får udskrevet medicin for adhd, stopper dog med den inden for det første år. Hvad sker der? Er uro, angst og manglende evne til at koncentrere sig neurodivergens, eller også en reaktion på det digitale bombardement og den kultur, vi skal passe ind i? I episoden nævnes: Måneders arbejde med voksne med adhd har åbnet for en verden af nye erkendelser. Her er seksStolen Focus af Johann Harihjernen har brug for pauser og rokunsten at hvile og holde pauserDanmark skifter

Liselotte bruger iPad, apps og alskens digitale værktøjer i hverdagen – men har meldt sig helt ud af de sociale medier. Hvordan lever du med det? spørger Kirsten. Lige så godt som du gjorde, før de fandtes, svarer Liselotte. Ud af det enkle svar vokser en samtale om teknologiens rolle i vores liv – og om de valg, vi hver især træffer i en verden, hvor opmærksomhed er en handelsvare.I denne episode taler vi om tech-giganternes indflydelse på samfundet og på vores måde at være mennesker på. Om frygten for at blive hægtet af, hvis man vender ryggen til udviklingen. Og om bestræbelsen på at beskytte sin opmærksomhed mod at blive solgt, målt og udnyttet. Kirsten insisterer på, at vi ikke må melde os ud af samtalen om AI og sociale medier og derfor skal forblive "på". Liselotte insisterer på det modsatte: at det er et aktivt og bevidst valg at træde ud – og at livet, relationerne og tankekraften trives og gror alle andre steder end netop dér. En episode om at stå forskellige steder i den samme virkelighed – og om at tage ansvar for sine valg, uanset om man bliver eller går. Omtalt i denne episode: Mo Gawdat Bog: Technofeudalism- What Killed Capitalism af Yanis VaroufakisArtikel: Sociale medier og apps er designet til at skabe afhængighedArtikel om den danske forfatter Solvej Balle i The New York Times Artikel i Weekendavisen om Europæiske tiltag til at skabe europæiske sociale medie-platforme.

Magt er lækkert. Den forfører os. Den hvisker, at vi er uundværlige, klogere end de andre og lige på tærsklen til noget stort. Og før vi ved af det, står vi der – midt i et menneskeligt drama, hvor magt ikke bare er kommmunalpolitik eller positioner, men noget dybt indeni: behovet for at blive set, frygten for at miste, længslen efter at høre til. I denne episode af Livstykker tager vi fat i magtens væsen: Hvorfor den smager så sødt. Hvorfor den får ellers fornuftige mennesker til at miste fodfæstet. Og hvorfor selv de bedste af os kan blive forført af en lille bitte rest af indflydelse. Magt er ikke bare noget, de andre har. Den bor i os alle. Privat, på arbejde i samfundslivet. Links K.E. Løgstrup, dansk teolog og religionsfilosof Christopher Marlow’s Doctor Faustus (1594) Goethes Faust Devil’s Contract: A History of the Faustian Bargain Hajfostre spiser hinanden i hajmors livmoder Morten Boje HviidJeg ville overleve – fire år efter Estonia-tragedien Scenen i Ringenes Herre hvor elverdronningen Galadriel fristes

Kirsten og Liselotte har lige været i Felsted i Sønderjylland og holde foredrag om lytning for en skare gode mennesker, som kastede sig ud i lytteøvelser med herlig energi. I den anledning genudsender vi episode 20 fra 2021, hvori Kirsten og Liselotte taler om, hvor vigtigt det er at sætte sig ned og lytte til mennesker. Ikke bare sidde og vente på, at personen tier stille, så man kan sige noget selv, men at forsøge at lytte sig ind på det univers, som ethvert menneske er. Kirsten omtaler bogen 'You're Not Listening- What You're Missing and Why It Matters af Kate Murphy .Liselotte nævner den amerikanske forfatter og aktivist Parker Palmer, hvis billeder på at lytte med tålmodighed og venlighed til andre og til sig selv taler stærkt. Livsliniens arbejde nævnes også.

Liselotte flyver ikke. Af princip. Hun har haft sin andel af co2-bevidstløse charterrejser tilbage i tiden, hvor ingen, heller ikke hun, tænkte nærmere over den sag. Nu er det svært at være bevidstløs længere. Derfor tog vi et tog hjem fra Rom – 30 timer, fire skift og en billet, der kostede 43 pct. mere end et fly. Episoden er optaget undervejs, og vi taler vi om dilemmaet - eller glæden - ved at betale prisen. Den reelle pris. For når vi flyver, ved vi godt, at klima-regningen sendes videre til næste generation. Men hvad sker der, når vi vælger det besværlige – og mærker tilfredsheden ved at tage ansvar her og nu? Et Livstykke om pris, principper og den langsomme rejse som samvittighedens transportmiddel.

De døde mødre har greb i Liselotte og Kirsten i denne episode af Livstykker. Den er optaget i Cori i Italien – på en travl piazza og over et par svingende Camparier på 1-års dagen for Liselottes mors død. I sidste episode betragtede vi, hvordan Cori-indbyggerne i bogstavelig forstand gjorde et stort nummer ud af at slæbe rundt på en af deres døde: (helgenen Tommaso). Vi erkender i denne episode, at det gør vi også - bærer rundt på vores døde, om ikke i glaskister på byens torve, så i krop, sind og hjerte. Samtalen kredser om sorgens væsen over tid, om fortrydelserne, der ændrer form, og om den loyalitet mod de døde, som ikke altid er så stor, at det gør noget. En samtale om at leve videre sammen med dem, der ikke længere er her.

Liselotte og Kirsten sidder stadig i Italien – omgivet af kirker, espresso og helgener, der bæres til skue gennem byen i klare glaskister. I denne anden servering af Livstykker fra Cori vender de blikket mod helgener, håb og hotline til det højere: fra Sankt Kristoffer, de vejfarendes helgen og beskytter, til Google Maps, og fra pilgrimsrejser til Taylor Swift-ture. Der er samme længsel, men nye ritualer. Om St. Tommaso på Wiki Desmond Tutus begravelse

Livstykker er tilbage - og Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley er rejst med tog til Cori i Italien for at se verden udefra. Og hvad ser de? Fra et summende italiensk torv reflekterer de over forskelle og ligheder, ringriderlanser i syd og nord - og over allestedsnærværende magthierarkier.

Farvel til mor Liselottes lille mor er død, siden den seneste episode af Livstykker blev sendt. Hun holdt op med at spise, og marcherede derfor taktfast mod målstregen med stor beslutsomhed. Hun blev bisat med sin egen broderede fødselsdagsløber og hjemmets fineste lysestager som kistepynt, og hun blev fulgt helt frem til krematoriets flammer af sin eneste datter, Liselotte. Denne episode er af den årsag en rund og detaljeret fortælling om afskedens sidste bevægende dage. Den handler om omsorg, kærlighed, irritation og om også at skulle leve med den grimme side af sig selv efter et dødsfald. Episoden handler dog lige så meget om på egne vegne at få tænkt igennem, hvilke budskaber man selv gerne vil efterlade sine kære med. Kirsten indtaler i den anledning en efterdødsbesked til sine kære og nære. For hvad er der i grunden at sige, når det meste måske er sagt? Hvad sker der, når kroppen øver sig i at dø ved at udsætte åndedraget i det, der føles som lange perioder hen over flere dage? I denne episode henvises indirekte til bøgerne: Døden nær af Liselotte Horneman KraghDen fortrolige død af Liselotte Horneman Kragh

Menneskets frygt og reaktion på forandringer er både filosofisk og ledelsesmæssigt interessant. Den græske filosof Heraclitus mente, at forandring er det eneste konstante i universet. Hans udsagn "Panta Rhei" (alt flyder) understreger, at forandring er en uundgåelig del af livet. Den præmis køber Livstykker ind på i denne episode. Den største forandring af dem alle er døden, der rammer ned i vores normalitet. Vi foretager livet igennem alskens krumspring for at undvige og udsætte den. Døden er Liselotte Horneman Kraghs spidskompetence med to udgivne bøger om emnet og en viden fra sin præstegerning om, at vi vesterlændinge slet ikke har den kontrol over tilværelsen, som vi går rundt og tror. Er der forskel på de forandringer, der pludselig rammer os som et rædselsvækkende lynnedslag, og de forandringer, der langsomt sniger sig ind på livet af os såsom rynker i huden og børn, der flytter hjemmefra? Lyt med. Livstykkers ide til forandrings-emnet har fået næring af denne TedTalk ved dødsdoula Alua Arthur og hendes bog: Briefly Perfectly Human - Envisioning a New Way of Living by Getting Real About the End Artikel i The Guardian: What does a death doula do? Alua Arthur on her ancient profession Yderligere nævnes Liselottes to efterhånden gamle bøger (men døden bliver nok ikke foreløbigt uaktuel): Døden nær – en brugsbog i nærvær omkring døende Og: Den fortrolige død: At besinde sig på sin dødelighed

Vrede handler altid om umødte behov. Når først man erkender, at der er sådan fat, så kan opklaringsarbejdet gå i gang hos den enkelte, i ægteskabet, i verden, i politik. Det er det, Livstykker handler om denne gang. I en samtale mellem religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley kommer både den gode og nødvendige vrede på bordet og den vrede, der breder sig som skovbrande. Verden er vred, og man ser det på sociale medier, i politik, ude på gaderne og på universiteterne, hvor folk samles om at være vrede sammen. Hellere vred end ensom, synes at være motivationen, for “verden er vred. Det vil forandre næste alt,” forudsiger den indiske antropolog Atreyee Sen, der er associeret professor på Københavns Universitet. 22 pct. af verdens befolkning er vrede dagligt ifølge en Gallup undersøgelse, og vreden er en unik følelse. Den føles sjældent ens fra gang til gang. Nævnt i episoden: · “Verden er vred”. Jyllands-Posten, 5.8 2024kkevoldelig kommunikation – girafsprog - brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset Salme 137Romanen Raseri Don't call people out -- call them in | TEDCalling in- How to Start Making Change with Those You'd Rather Cancel

Denne episode handler om skam med et særligt blik på de skamfulde af os. Vi er mange, og skam er en lumsk og klistret følelse. Den handler om vores væren og ikke om det, vi måtte gøre forkert. Man kan undskylde en handling, men man kan ikke undskamme sig. Gnisten til denne episode af Livstykker er tændt af teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær, der i maj udgav bogen "Skamfuld". Den har undertitlen: "Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget." Han ser skam som den mørke følelse, der går forud for de diagnoser og psykiske træk, mange slås med - især de unge. I takt med at normerne, moralen og subkulturerne er under forandring, er der en masse nyt at skamme sig over, og som individer har vi hele tiden andres vurderende blikke på os i de sociale medier. Tidligere var det seksuallivet at skamme sig over - i dag er det mavefedt, flyrejser, indkøb fra Kina og oksekød, som vi tænker, at vi burde kunne kontrollere - men ikke evner at styre. Lyt med og hør, hvad der kan lindre skammen. I denne episode omtales: Skamfuld" Vi er ligeglade med dig advarsels-popup på sociale medier i USA Inderst inde Med hjertet i hånden,

Er det normalt at tage kvælertag på sin kæreste, når man dyrker sex? Ja, tilsyneladende. Fænomenet kaldes choking, og i voksende grad opsøger unge kvinder nu deres læge, fordi de er deprimerede og bl.a. lider af hukommelsessvigt. Det er nogle af følgevirkningerne af den kortvarige iltmangel, som i udgangspunktet skal forhøje nydelsen ved sex. Langtidsvirkningen er en øget forekomst af demens hos kvinder. Den omsiggribende kvæler-adfærd er emnet i denne episode af Livstykker. Fænomenet er solidt undersøgt og forskningsmaterialet baserer sig på 5.000 unge amerikanske universitetsstuderende. Kvinder, vel at mærke. For det er mænd, der tager kvælertag på deres kvinde, ikke omvendt. Choking spreder sig via de unges sexualunderviser nummer ét, nemlig pornosiderne på nettet. Her bliver det unormale normalt. Her bliver det særegne hverdagskost, fordi vi mennesker adopterer adfærd, holdninger og tro, som vi ser hos andre. Det kaldes social smitte, og den kan let sende sund skepsis og kildekritik ud i kulden. Choking er omtalt i New York Times i artiklen "Opinion: The Troubling Trend in Teenage Sex" fra 12. april 2024. I podcasten omtales også bogen: What about men fra 2023 af Caitlin Morrran

Hvad redder man, når det brænder? Det taler dine værter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley om i denne episode. Emnet fører dem forbi den australske bush, hen til de bibelske ildtunger i håret, den brændende tornebusk og forbi branden i Børsen i København, som hele landet er gået i selvsving over. Ilden har både forbindelse til helvede og til det hellige, og når noget går op i røg - hvad enten det er relationer eller fysiske emner, gør det ondt. Vi vil gerne have orden i sagerne og bevare alt det, vi har bygget op. Men kan vi det? Vi stritter gevaldigt imod tanken om forgængelighed, også selvom den er forudsætning for alt nyt. Inspiration til emnet stammer bl.a fra Zetland Film nævnt: Don't Look Up