Musikkens Rødder

Det startede som et afløb for slaverne, og nåede ud i den globale popkultur. I dette afsnit taler Jacob Bogh med to af Danmarks største kapaciteter indenfor gospelmusik. Trackliste: Mahaila Jackson - Take My Hand, Precious Lord Edwin Hawkins Singers - Oh Happy Day Andréa Crouch - Jesus Is The Answer Copenhagen Gospel Choir - Velsignelsen

En drone er en tone, der ligger konstant gennem et musikstykke. Et fænomen og et virkemiddel, der er brugt i traditionel musik over alt i verden. I dette afsnit bliver vi taget i hånden af Nicolas Koch-Simss. Trackliste: Nicolas Kock Simms - Für Lizzy

Folkemusik er nærmest blevet helt moderne igen, hvis du spørger nogle af programmets gæster. Hør om de mange dialekter og historien bag den danske folkemusik, når vi med hele tre gæster går ned i den danske folkemusiks rødder. Tracklist: Polkaen, Peter Pøls Fynbo Aalborg Polka spillet på Vestjysk Aalborg Polka spillet på Thysk Ostindiens Velkomst spillet på Fanøsk Aila Jensen Orkesters Vendsyssel-Polka Mette Katrine Stærk - En Brudevals Til Min Mand Visen: Kærlighedstræet Den Bornholmske Vise

Country er en de mest sælgende musikgenrer på verdensplan, men mest et kitsch kuriosum her i landet. For at komme til bunds i den måske mest ærkeamerikanske kunstform har vært Jacob Bogh inviteret country-ekspert Søren McGuire og musiker Kira Skov i studiet.

Lån og inspiration har altid været et livsvilkår for kunsten. Men det er ikke altid helt uproblematisk! Det mener nogle kritikere i hvert fald. Vi undersøger emnet fra alle vinkler med hjælp fra Henrik Marstal og Raske Penge, der begge er både musikere og debattører og har hver deres unikke perspektiv på emnet. Tracklist: The Police: Man In A Suitcase (1980) The Beatles: Norwegian Wood (1965) Fela Kuti: Coffin for the Head of State(1977) Elvis Presley: Don't Be Cruel (1956) Otis Blackwell: Don't Be Cruel (1956) Raske Penge: Bor Her (2011) Raske Penge: Blodsukker (2017)

Ukulelen og hawaiiansk musik var et kæmpe hit i 00'erne, altså 1900'erne. Den eneste med bachelor i ukulele i verden hedder Tobias Elof, så selvfølgelig er han gæst i studiet. Tracklist: Jesse Kalima: ‘E Liliu ‘E (1974) Hui Ohana: (jeg ved ikke hvad sangen hedder?????) Genoa keawe: Kane’ohe (2001) Queen Liliuokalani: Aloha ‘Oe (1878) Israel kamakawiwo'ole: Somewhere over the rainbow / What a Wonderful World (1990) Tobias Elof: Lazy Sundays (2017) James Hill: Song for Cheri (2006)

Afrikanske rytmer har domineret popmusikken i snart 100 år. I det her afsnit går vi direkte til kilden, og lærer lidt om afrobeat. Om dens moderne version, Afrobeats, og om hvordan Afrika for tiden sniger sig ind over alt i popmusikken. Trackliste: Manu Dibango - Soul Makoss Fela Kuti - Zombie Burna Boy - Yé Sarkodie featuring Castro - Adona (Remix) Drake featuring WizKid & Lyla - One Dance Felicia Baby - Don Dada

I denne episode hører vi om, hvordan sambaen opstod hos slaverne, vandrede til broadway-kvinden med frugter på hovedet og sneg sig ind i et 06' hit fra Black Eyed Peas. Brasilianske Carla Schack tager os i hånden og fortæller om sambaens rejse fra det første karneval i 1780 til hitlisterne i dag. Tracklist: Martinho da Vila: Pelo Telefone (1973) Jorge Ben Jor: Mas que nada (1963) Sergio Mendes: Mas que nada (1966) Sergio Mendes feat. Black Eyed Peas: Mas que nada (2006) Sergio Mendes: Fanfarra (Cabua-Le-Le) (1992) Per Vers - Black Power (2005)

Det er egentlig en virkeligt underlig genrebetegnelse. En ikke-genre. World Music. Vi starter første afsnit af denne sæson af Musikkens Rødder med et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er verdensmusik? Trackliste: Huun-Huur-Tu - Fantasy on the Igil Blaqbonez - Shut Up Altin Gün - Goca Dünya 47 Soul - Gamar Podcasten er sponseret af Tempi

Den indspillede musiks historie Denne podcast er optaget i et studie i København. Du lytter sikkert til den på din computer, telefon eller iPad. Det er blevet normalen i dag, hvor Spotify, iTunes, YouTube og talrige andre services har gjort, at musik altid er lige ved hånden – lige meget hvor du er, og hvornår du er der. Édouard-Léon Scott De Martinville Édouard-Léon Scott De Martinville er det første menneske, der optager lyd. Franskmanden sad og læste om menneskets fysiologi og fik en idé. Fotografiapparatet kunne fange billedet ved at kopiere synet. Derfor måtte en maskine også kunne fange lyden og kopiere hørelsen. Den idé bliver til fonoautografen, der kunne visualisere lyd på papir. Den var dog begrænset af ikke at kunne gengive lyden. Det skulle der en amerikaner til at ændre. Thomas Edison I 1877 begynder den 29-årige Thomas Edison, der senere opfinder el-pæren, arbejdet på en ny teknologi. Den skal kunne optage morsekoder fra telegrafer og lyde fra de tidligste telefoner. Maskinen bliver kaldt fonografen. Den skal vise sig at danne grundlaget for hele den moderne musikindustri. For at teste maskinen reciterer han børnedigtet ‘Mary Had A Little Lamb' – på dansk kendt som ‘Mæh, si’r det lille lam'. Til hans store overraskelse kan han høre sig selv gennem fonografen. Det her er fuldstændig revolutionerende. For første gang kan mennesket både optage og afspille lyd! Fonografen fik for alvor betydning for musikken. Der skulle dog et par trin på udviklingstrappen mere til, før musikindustrien, som vi kender i dag, begyndte at blomstre. Emile Berliner og grammofonen I Washington har den tysk-fødte opfinder Emile Berliner fået øjnene op for fonografen og Alexander Graham Bells grafofon. Lydkvaliteten på fonografen er dog dårlig og holder kun til én afspilning. Grafofonen er også umulig at masseproducere, fordi hver enkelt optagelse skal foretages på hver enkel cylinder. Hvis det var i dag, ville det svare til, at The Minds of 99 skulle indspille ‘Stjerner På Himlen' 50 gange for at sælge 50 kopier af den sang. Gennem mange forskellige eksperimenter blev Berliner klogere: hvis man skiftede cylinderen ud med en disk og sørgede for, at nålene på apparatet bevægede sig fra side til side, og ikke op og ned, så kunne man masseproducere disse diske. Med den tanke og en god omgang knofedt opfandt han grammofonen og en helt ny musikindustri. Vinylpladernes indtog I New York sker det næste kvantespring i den optagede musiks historie. Her er to teknologi-virksomheder nemlig i gang med et kapløb om at komme på de bedste elektronikopfindelser. Den ene virksomhed hedder RCA – Radio Corporation of America – og den anden er CBS – Columbia Broadcasting System. De er begge i gang med at opfinde teknologiske landvindinger inden for radio og TV. Ovre hos Columbia er deres hemmelige våben den excentriske, ungarske opfinder, Peter Carl Goldmark. I 1948 er han igang med at arbejde på en ny slags disk til grammofonen. De ryster i bukserne hos RCA, for Peter Goldmark er ikke en Hr.-hvem-som-helst. Han har nemlig år forinden opfundet farvefjernsynet, som har revolutioneret måden, folk ser TV på. Nu er han altså i fuld gang med at revolutionere måden at lytte til musik på. Long-playing disc Hans svar bliver LP’en: en long-playing disc. I modsætning til tidligere tiders plade-versioner kan LP’en opbevare helt op til 22 minutters musik på hver side. Den er derudover lavet på vinyl, modsat tidligere tiders shellac. Vejen var hermed banet for album-formatet, som vi kender det i dag. RCA var rasende, og nægtede at bukke sig. I stedet opfandt de deres eget format: single-pladen. Vi fik således introduceret ‘albummet' og ‘singlen' og hermed startet en hel kultur omkring vinylpladen. Disse formater tager de indspillende kunstnere til sig og hitlisterne former sig herefter. Den musikalske populærkultur, som vi har i dag, er hermed skabt.

Hør, hvordan den første optagede lyd udvikler sig til den indspilledes musik gigantiske industri.

Danmarks bedst sælgende bog er ‘Højskolesangbogen', og den er solgt i mere end 2,8 millioner eksemplarer, siden den blev udgivet første gang i 1894. Bogen er fyldt med sange, der handler om fædreland, natur, kristendom, fællesskab, oplysning og heltemod, mens flere og flere moderne sange også vinder indpas, som årene går. Men ved du egentlig, hvordan ‘Højskolesangbogen' har fået så stor betydning for fællessangen i Danmark, og har du styr på hvilke personer og idéer, der ligger til grund for dens succes? Manden, der lægger de teoretiske grundsten til højskolebevægelsen, har nærmest ligeså mange titler, som dragedronningen Daenerys Targaryen i ‘Game Of Thrones'. Der er nemlig tale om Nikolai Frederik Severin Grundtvig, som både kan tituleres som forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, filolog, skolemand, foredragsholder og politiker. Grundtvig er selvfølgelig en institution i den danske kultur- og samfundshistorie. Han har med sine salmer været med til at skabe billederne for vort indre øje, når vi tænker på Danmark, men det var specielt hans evne til at holde stærke foredrag, der satte gang i arbejdet med ‘Højskolesangbogen'. Den første højskolesangbog Her begynder altså den danske fællessangstradition, selvom det nok højst sandsynligt er blevet dyrket andre steder. Men sangen, og det at være fælles om at synge, er noget, som folket føler for. På det her tidspunkt i Danmarkshistorien blæser de politiske vinde nemlig stærkt i Danmark. Vi har tabt Norge i 1814, vi har været i krig med englænderne og Danmark er gået bankerot i 1813. I det hele taget er der utilfredshed blandt de danske borgere, som sætter enevældet under pres, og midt i alt det er Grundtvigs oplysningstanker meget inspirerende for dem, der lytter med – og sangene bliver en motiverende faktor for de, der ønsker ændringer i Danmark. Nogle af dem, der bliver inspireret af Grundtvigs tanker er forstanderne på tre højskoler, der skulle blive definerende for indholdet i ‘Højskolesangbogen': nemlig Askov, Vallekilde og Testrup-højskole. Herfra beslutter man på et tidspunkt at samle de mange sange, der synges rundt omkring i landet, i tre bøger. Askov-bogen indeholder de historiske sange, Vallekilde-bogen de kristne sange og salmerne, mens Testrup-bogen indeholder modersmålssangene og de nordiske sange. Smider egne sange ind i mikset På et tidspunkt vælger man at slå bøgerne sammen, og i 1894 udkommer den første udgave af det, vi i dag kalder ‘Højskolesangbogen'. Den indeholder sange af Grundtvig – selvfølgelig – men også B.S Ingemann, St. St. Blicher og selveste HC. Andersen er med. Sidstnævnte med den ikoniske ‘I Danmark Er jeg Født'. ‘Drengene fra Sankt Petri': ‘I Danmark er jeg Født' I 1922 udkommer ‘Højskolesangbogens Melodibog', og det ændrer opfattelsen af fællessangen i Danmark. Carl Nielsen, Oluf Ring, Thomas Laub og Thorvald Aagaard er mændene bag melodibogen, og de gør noget, der helt sikkert ville få debatten omkring højskolesangene til at stå i flammer, hvis det var sket i dag. De fjerner nemlig halvdelen af de melodier, der allerede findes og erstatter dem med deres egne. Og de fire komponister er på en mission: Det skal være så let for danskerne at gå til melodierne, som muligt. Ingen toneartsskift. Ingen indviklede akkorder. Ingen kompliceret notering af noderne. Sangene skulle kunne synges af alle, både med og uden klaver, så det var vigtigt, at man både kunne huske sangene, og at de lå lige til for alle sangstemmer. På den måde bliver sangene både lette at lære og svære at glemme, som for eksempel ‘Jeg ved En Lærkerede', hvis melodi er skrevet af komponist Carl Nielsen. ‘Højskolesangbogen' udvikler sig ‘Højskolesangbogen' fortsætter med at udvikle sig, og flere kampe om indholdet udkæmpes i løbet af årene. I 1926 tage

I Danmark er jeg født. Bevares. Men er det tid til, at sangskriver Carl Emil Petersen finder sin vej ind i Højskolesangbogen?

E-SportDu har måske hørt om Astralis-drengenes sejre i spillet ‘Counter Strike'. Spilindustrien er blevet kæmpestor og indeholder svimlende pengesummer. Spil som ‘League of Legends', ‘Fortnite' og ‘FIFA' har millioner af seere om ugen. Men hvad du måske ikke ved, er, at sammenhængen mellem musik og e-sport har en speciel historie. Den strækker sig fra 70’ernes blip-blåp lyde til i dag, hvor de fineste symfoniorkestre spiller musik, der er komponeret til videospil. Space InvadersDet første skridt i spilmusikkens historie sker i 1978 med spillet ‘Space Invaders.' Spillet er et af de mest populære spil i arkadehallerne på det tidspunkt. Her spiller man som et rumskib, der bliver mødt af frådende aliens. Bag de pixelerede aliens findes et primitivt lydunivers bestående af kun fire, faldende toner. Men selvom det er simpelt, har spiludviklerne alligevel gjort sig nogle nyskabende tanker. Tempoet på tonerne følger nemlig en gennemsnitlig spillers hjerterytme, og når de frådende aliens kommer tættere på, stiger tempoet. Det gør noget fantastisk for spiloplevelsen. Det føles selvfølgelig endnu bedre at vinde, når man, udover aliens, også har kæmpet mod stressende musik. Samtidig var der også et økonomisk aspekt for spiludviklerne i deres brug af musik. Hvis de kunne stresse spilleren til at tabe, ville spillerne være mere tilbøjelige til at prøve igen. Det gav flere penge i arkademaskinen og musikken blev herefter en vigtig del i strategien for at påvirke spillerens psyke. Super MarioEt stort kompositorisk gennembrud for spilmusikken sker med udgivelsen af ‘Super Mario Bros'. Her bliver der skrevet seks forskellige kompositioner. Hver især passer til banernes forskellige niveauer. Altså er det et signifikant skridt fra ‘Space Invaders’ simple toner, til et univers, der nu er kunstnerisk udfordrende. Kompositionerne er ifølge komponisten, Koji Kondo, inspireret af måden, spilleren bevæger Mario på i spillet, hvilket er en følge af det miljø, Mario er i. Så Kondo holder altså fast i filosofien fra ‘Space Invaders' om at tilpasse sig spillerens situation, men tilføjer et ekstra lag af kompositorisk kunnen til spilmusikken. Sonic The HedgehogI senfirserne sker der flere teknologiske udviklinger, som skaber nye muligheder for de komponister, der arbejder med computerspil. Med udgivelsen af Commodore Amigaen og Sega Mega Drive bliver de lydkort, der sidder i spillekonsollerne mere avancerede og har mere hukommelse. Dette gør, at man ikke behøver at begrænse sig på samme måde som før. På Sega Mega Drive-konsollen har man optaget teknologien fra den kendte synthesizer Yamaha DX7, som i høj grad definerede lyden af 80’erne. Pludselig har computerspils-komponisterne adgang til de samme lyde, som der bruges i temaet til serien ‘Twin Peaks‘ af David Lynch, eller som firser-pop-gruppen ‘A-Ha' bruger på det kendte nummer ‘Take On Me‘. Da ‘Sonic The Hedgehog‘, Segas daværende flagskib, skal udkomme, hyrer man derfor J-pop stjernen Masato Nakamura til at skrive musikken. Nakamura vil væk fra blip-blåp-lydene og lader sig i stedet inspirere af firsernes popmusik. På den måde åbner Nakamura op for, at spilmusikken bliver influeret af populærmusikken. Det skal vise sig at ske i endnu højere grad, som tiden skrider frem. Tony Hawk's Pro SkaterI 1999 sker den næste udvikling i spilmusikken. Nu har spillemaskinerne fået en hukommelse, der kan gengive lyd på kvalitetsniveau med CD’en. Skater-legenden Tony Hawk får på dette tidspunkt sit eget videospil. Til det licenserer spilproducenten en række pop-punk-hits, som bliver til ikoniske soundtracks på drengeværelser verden over. Musikken indebar numre fra bands som bl.a. ‘Rage Against The Machine‘, ‘The Dead Kennedy‘ og ‘Primus‘. Det starter en æra for spilmusikken, hvor det at få sin musik

Rage Against The Machine, sangerinden Eivør og den danske komponist Martin Stig Andersen. Hør hvad de har til fælles her.

Twerking kommer fra Afrika. Men hvem etablerede dansen som en essentiel del af nutidens popkultur? Lyt med.

Dans er et universelt sprog. Det at bevæge sig alene eller sammen til musik eller en rytme, er så gammelt som mennesket selv. Der har altid været dansetrends og de er altid blevet mødt med stor kritik af nogle og modtaget med åbne arme af andre. Du husker måske Gangnam Style, In My Feelings-dansen, eller ham drengen med rygsækken, der opfandt dansen, der nu er kendt som ”the floss”. Men hvor de fleste danse har et hurtigt liv på internettet, er der er dog én dans, der bliver ved med at præge populærkulturen – nemlig twerking. Denne podcast er historien om hvordan en dans, der har sine rødder i det vestlige Afrika, har bevæget sig fra New Orleans og rundt i hele verden og i dag er blevet til noget, som din mor ved hvad er. MapoukaHistorien om twerking starter i Elfenbenskysten, hvor den traditionelle dans mapouka stammer fra. Mapouka betyder helt kort og godt: numsedansen. I mapoukaen, der primært bliver danset af kvinder, bevæger man sin numse fra side til side uafhængigt af resten af kroppen. I 1998 sætter Les Tueuses du Mapouka – eller The Mapouka Killer Ladies – sindene i kog på tværs af det afrikanske kontinent med deres virtuose numsedans. De er dygtige, sexede og vildt populære. Deres dans efterlader så lidt til fantasien, at regeringen i Elfenbenskysten slår igen ved at forbyde dem at optræde på TV. Snart følger Kenya, Burkina faso, Niger og Cameroun op med også at forbyde dansen i det offentlige rum. Det forbudte er som bekendt altid det mest interessante, så selvfølgelig forsøger folk at dyrke den nu notorisk beskidte dans ad andre veje. De skaffer ulovlige mixtapes af mapouka-venlige musikere. De søger mapouka-fester på klubberne og den forbudte dans kan derfor fortsætte sin rejse mod verdensdominans, trods det store pres fra magthaverne. Bounce i New OrleansI New Orleans, Louisiana, bliver numsedansen taget til nye højder. Byen er i dag kendt som den moderne twerkings oprindelssted, da natklubben Ghost Town i 90'erne præsenterer en helt ny form for musik. Kevin MC Tucker stiller sig op på scenen på Ghost Town i slutningen af 90'erne, bakket op af DJ Irv. De spiller et sæt som publikum overhovedet ikke forstår, men Kevin finder en løsning. Han begynder at råbe beskidt slang, han har hørt på gaden, over et beat der bliver ved og ved med at loope. MC Tucker og DJ Irv har lige lavet et kæmpe hit med nummeret ‘Where Dey At', som de efterfølgende går i studiet og indspiller på et kvarter. Nummeret hærger hele New Orleans og bliver det mest ønskede nummer på de lokale radiostationer. Publikum elsker det i takt med, at DJ’s og dansere er i gang med at skabe bounce-scenen. Det her er Bounce-musikkens fødsel, der består af tunge beats med simpel og meget seksuel call-and-response lyrik. Denne form er perfekt for genrens rappere, da de gerne vil have, at ALLE klubbens gæster kan skråle med på sangene og skabe en stemning af vildskab og frigørelse! Dj JubileeTwerking bliver først for alvor begrebsliggjort af DJ Jubilee, der også er en del af bounce-bølgen i New Orleans. DJ Jubilees ‘Do The Jubilee All' er det næste store hit i bounce-musikken og er samtidig første gang man hører ordet "twerk". Dj Jubilee cementerer, at twerk og bounce-musik hænger sammen. Herefter skal alle i New Orleans selvfølgelig prøve kræfter med at twerke. Miley CyrusDer skulle en helt anden kunstner og lidt af en skandale til, før twerking for alvor blev et household name, og noget som din mor ved hvad er. Datter af country-sangeren Billy Ray Cyrus, selveste Dolly Partons guddatter og en af de største barnestjerner nogensinde i rollen som Hannah Montana på børnekanalen Disney Channel. Dén Miley Cyrus og hendes bagdel blev nemlig verdenskendt efter en legendarisk optræden til MTV Video Music Awards i 2013. Her optrådte hun sammen med Robin Thicke og twerkede op ad ham til sangen Blurred Lines. Medierne gik amok. Den søde barnestjerne fra Disn

Fra indiske flygtninge strømmer ind i Andalusien tilbage i 1425 til 'Despacito' med Luis Fonsi i 2017. Flamincoen binder det hele sammen, men hvordan?

Den catalanske sangerinde, Rosalia, er her, dér og alle vegne. De store, internationale musikmedier udnævner hende på skift til det helt store håb indenfor den globale popmusik. På trods af, at hun synger på spansk, opnår hun stor popularitet, hvilket kan aflæses på de mere end 75 millioner afspilninger som nummeret ‘Malamente‘ i skrivende stund har opnået. Allerede til sommer kan du opleve hende live på dette års udgave af Roskilde Festival. Flamencoens rødder Rosalia har formået at bruge flamencoens seriøse dyder og videreudviklet genren, når hun kombinerer den med moderne R&B-inspirerede landskaber. Dette er interessant, for mange forbinder nok flamenco med en flot kvinde i en rød kjole og en guitarist ved hendes side. Flamencoen består dog af meget mere end bare det. Fra 1425 ankommer der en del indiske flygtninge til Andalusien, og de medbringer både sange og danse fra deres hjemlande. Disse flygtninge bliver dog fordrevet og forfulgt af katolske monarker, og så må flygtningene opgive alt håb om at holde liv i deres traditionelle dans, sang og beklædning. For ikke at blive fordrevet fra Spanien må både araberne og jøderne konvertere til kristendom, og de forskellige befolkningsgrupper finder således sammen i bjerglandskaberne, hvor det er sværere for katolikkerne at finde dem. De forskellige kulturer fusioneres, og der skabes det, som vi i dag kender som flamenco. Vil du dykke ekstra meget ned i flamencoens rødder, kan du se denne dokumentar fra BBC om flamenco og Gipsy Soul: Flamencoens byggesten For flamenco-entusiaster er der særligt ét ord, der har afgørende betydning for musikken: “Duende”. Duende er den følelse, du får i kroppen, når du får gåsehud af musikken, når du kommer til at smile eller græde over et bestemt nummer, når du får lyst til at bevæge dig til musikken og så videre. Denne ‘duende’ er den altoverskyggende følelse, som musikken udtrykker i flamenco og betyder løst oversat følelsen af besjæling, hjertevarme og udtrykslyst. Duenden skabes af guitarens akkompagnement til danseren/sangeren og skabes også af forskellige kontrasterende spændingsforhold i musikken, hvilket er et af flamencoens helt store temaer. Flamenco som propaganda Over et par århundreder skabes flamencoen i de førnævnte andalusiske bjerge. Fra 1939 til 1975 er Francisco Franco diktator i Spanien, og han er klar over, hvor stor en kulturel force flamencoen har opnået på dette tidspunkt. Han sørger derfor for at lave en bølge af statskommissionerede film i 1960’erne, der opnår stor popularitet over hele Europa. Franco bruger dette til at lokke turister til landet, så det er altså ikke et tilfælde, at de fleste associerer flamenco med sol, sangria og karikeret spansk kultur. Er du i tvivl om, hvor udtryksfuld og overbevisende flamenco kan være? Så tjek dette link med danseren Sara Baras, der danser flamenco: The Rise of Latin Pop Latin pop er en af de helt store genrer i den amerikanske musikbranche, hvor den er mere populær end eksempelvis EDM og country. Sangen ‘Despacito' af Luis Fonsi og Daddy Yankee lå i USA nummer ét i 16 uger på hitlisterne i 2017, hvilket ellers kun er sket én gang før. ‘Despacito' er desuden blevet spillet over 2 milliarder gange bare på Spotify. Det er altså ikke en overdrivelse at sige, at den spanske musik præger hitlisterne med 19 sange på The Billboards Hot 100, og det var bare i år 2017! The Savage Rose Danske The Savage Rose med karakteristiske Annisette Koppel i front er bare en af de kunstnere, der bruger flamencoen i deres musik. På nummeret ‘Lost In A Jungle' kan man mærke inspirationen fra flamencoen, når den spanske guitar har en finger med i spillet. Der findes ikke mange flamenco-referencer i den danske musik, men The Savage Rose har troligt haft netop flamenco-genren som følgesvend siden deres første plade fra 1968. Rosalia og Roskilde “For mig har genren allermest hjerte”. Sådan har Rosali

Dr. Dre gør det. Kanye West gør det. Sampling spiller en stor rolle i nutidens populærmusik, men samplingens kunst er ældre, end man lige tror. I dette afsnit af ‘Musikkens Rødder' tager vi dig bl.a. tilbage til efterkrigstidens Frankrig, 80’ernes New York og et smut forbi Danmark. Franske eksperimenter leder vejenI slutningen af 1940’erne sidder franske Pierre Schaeffer og arbejder med lydeffekter som radiooperatør på Radio France. Hans arbejde havde ikke noget med musik at gøre, men alligevel havde Schaeffer svært ved ikke at høre musik i de mange forskellige optagede lyde, han stødte på. Hvad gjorde det ved musikken, når man ændrede tonehøjden eller længden af en tone? Disse tanker var på dette tidspunkt revolutionerende, da denne tilgang var stik modsat samtidens komponisters traditionelle tilgang til musikken. The Beatles opdager et nyt instrumentDu kender formentlig The Beatles’ ‘Strawberry Fields Forever'. Da de skulle indspille sangen i Abbey Road’s studie 2, stod der et nyt instrument: Mellotronen. Mellotronen er et klaverlignende instrument, hvor hver tangent sætter en båndoptagelse af rigtige instrumenter i gang, og når tangenten slippes, spoles båndet automatisk tilbage. De fire Liverpool-drenge kastede deres kærlighed over dette innovative instrument, og du kan få en lektion i instrumentets herligheder af selveste Paul McCartney her: Hiphoppen fødesI 1980’ernes New York opfinder DJ Kool Herc en teknik, hvor han med to pladespillere skifter mellem at afspille den ene og den anden ved at bruge mixeren. Her live-sampler DJ Kool Herc altså plader og skaber således et nyt musikalsk udtryk. Også i de etablerede studier dukker sample-maskiner, såkaldte samplere, frem og bliver populære. I 1982 bliver Fairlight CMI Series 2-sampleren introduceret, og midt i 80’erne er sampleren meget populær blandt de visionære producere og kan bl.a. høres på Kate Bush’s ‘Running Up That Hill'. Fairlighten har en sequence-funktion, som kan optage, redigere og afspille den optagede musik, som musikeren Peter Gabriel viser i denne video. Senere, i 1988 introducerer Akai deres MPC, der blandede Fairlightens sample- og sequence-funktioner med trommemaskinens brugervenlige knapsystem. Produceren Mark Ronson er erklæret MPC-fanatiker, og Kanye West har også brugt MPC’en til at skabe nye standarder indenfor sampling og musikproduktion. Han forklarer til '60 minutes', hvordan maskinen virker i denne video, der er værd at tjekke ud: Sampling i dagI dag er sampling en integreret og helt normal del af at skabe al slags musik. Store sample-pakker kan købes og downloades på nettet og bliver brugt i flæng af vor tids producere. Den Sorte Skole bruger originale optagelser på deres plader, og alle deres numre består udelukkende af forskellige samples, der bliver redigeret, manipuleret og sammensat. På deres værk, ‘Lektion #3', bruges der samples fra mere end 250 gamle vinyler udgivet i 51 forskellige lande på tværs af seks kontinenter. De har desuden arbejdet på tværs af genrer og udfordret de gængse forestillinger om elektronisk musik kontra klassisk musik, da de sammen med symfoniorkestret Copenhagen PHIL skabte værket ‘Symphony No. II for Sampler and Chamber Orchestra'. Hvis du vil lære mere om Den Sorte Skole, kan du tage ‘Lektion 3' her: