Studenterforeningen

Fredagstaler nr. 80 er Mikkel Thorup som taler under overskriften: Konspirationsteori og demokrati. Konspirationsteorier forstås ofte som trusler imod demokratiet, særligt efter Qanon-konspirationens rolle i stormen på Capitol i USA i januar eller imod videnskab og sund fornuft som i konspirationer om vacciner, 5g-netværk, klimaet etc. Men måske billedet er mere komplekst end som så. For det første kan mange konspirationsteorier siges at være (måske overdrevne) reaktioner på udemokratiske udviklinger. De er tegn på, at alt ikke er, som det skal være, at demokratiet ikke lever op til sine egne idealer. For det andet kan vi forstå store dele af konspirationsteorier som klassisk magtkritik, som del af at holde magten ansvarlig, hvor konspirationsteorier udvikler redskaber og teorier om, hvordan man holder usynlig magt ansvarlig. Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 78 er Jesper Ryberg som taler under overskriften: Mavefornemmelse og fornuft. Mange af de vigtigste spørgsmål vi konfronteres med på samfundsmæssigt plan eller i vores nære liv, er normative spørgsmål. De vedrører måden vi bør handle og indrette os. Men er den type spørgsmål blot udtryk for holdninger, hvor en vurdering er lige så god som enhver anden? Eller kan man tage stilling til den type spørgsmål på mere eller mindre kvalificerede måder? Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet. Han er leder af forskningsgruppen Research Group for Criminal Justice Ethics. En stor del af hans forskning vedrører etiske spørgsmål om retssystemers indretning og virke. Han er tidligere modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen, Carlsbergfondets Forskningspris, og Forskningskommunikationsprisen.

Fredagstaler nr. 76 er Ditlev Tamm som taler under overskriften: Jura og jurister - og deres historie: Denne tale starter med en introduktion af det Kongelige Videnskabernes Selskab, fortalt af Ditlev Tamm som selv er medlem. Emnet om jura og jurister starter ca. 17 minutter inde i talen. Juraens historie er et fascinerende emne også for ikke jurister, der i dagens samfund må acceptere, at jurister og andre såkaldte djøf'er spiller en stigende rolle. Hvordan er juraen egentlig opstået, hvad er jura og hvad er det, jurister kan, og som er særegent for deres måde at tænke på, og hvad er det for traditioner, som juristerne som profession bærer med sig. Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive stillet og søgt besvaret i dagens tale. Ditlev Tamm er forfatter, cand.mag. et jur., samfundsdebatør og Professor i retshistorie ved Københavns Universitet. I sin forfattervirksomhed har han blandt andet skrevet bøger om J. B. S. Estrup, Det Konservative Folkeparti og balletmesteren August Bournonville. Han er desuden æresdoktor ved Helsinki Universitet, medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Ridder af 1. grad af Dannebrog. Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 75 er Tyra Grove Krause som taler under overskriften: Fremtidens epidemier. Selvom vi i dag oftere dør af kroniske sygdomme end af infektioner, så har WHO udpeget pandemisk influenza, udbrud med nye farlige virus og bakterier, antibiotikaresistens og vaccinetøven til at være blandt de 10 største trusler imod folkesundheden på verdensplan. Hvad betyder disse trusler og hvad gør man internationalt for at takle dem? Tyra Grove Krause er statsepidemiolog, afdelingschef, overlæge og PhD ved Statens Serum Institut, hvor hun arbejder med overvågning af infektioner og vaccinationer samt efterforskning af sygdomsudbrud i Danmark. Derudover indgår Statens Serum Institut i det internationale beredskab imod infektioner og smitsomme sygdomme sammen med WHO og European Center for Disease Control. Talen er nr. 75 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. februar 2020. Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 74 er Christoph Ellersgaard som taler under overskriften: Kernen af det danske magtnetværk. Det er altid omdiskuteret hvem, der magten i et samfund. I oplægget ved Christoph Ellersgaard forsøge at kvalificere diskussionen ved at kortlægge personerne placeret i kernen af de danske magtnetværk: Magteliten. Oplægget vil også diskutere hvorfor og hvordan magteliten forandrer sig. Endelig vil Christoph Ellersgaard komme med et bud på, hvordan man kan undgå, at eliten koncentrerer for megen magt på sine hænder. Talen er nr. 74 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 6. december 2019 Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 73 er Alex Frank Larsen som taler under overskriften: Giver det mening at undskylde?. Drenge på Godhavn, kvinder på Sprogø, børn ud af Grønland, slavegjorte i Dansk Vestindien, samt hemmelige overgreb på patienter med LSD og de hvide snit. Den danske stat har historisk efterladt et omfattende synderegister med tvang og mishandling, som nutiden har det svært med. Hvad har vi lært? Hvad stiller vi op? Alex Frank Larsen har som vedholdende reporter, forfatter og TV-producent...

I januar i år blev Aalborg kåret som den 8. mest attraktive rejsedestination af New York Times. I den forbindelse udtalte direktøren for VisitAalborg, at kåringen var et resultat af de senere års byudvikling. Han mener at Aalborgs placering på listen er et bevis på, at byudviklingen er blevet forvaltet rigtigt. Men hvordan bestemmer man hvilken retning en bys udvikling skal gå? Og hvad er succeskriterierne for byudvikling; er det flere turister, færre hjemløse, klimavenlighed eller kan man...

Fredagstaler nr. 72 er Frederik Rosén som taler under overskriften: Krig og kulturværdier. Kulturværdier er gennem de seneste årtier i stigende grad blevet udsat for angreb og tilsigtede ødelæggelser i forbindelse med væbnede konflikter og terrorisme. Frederik Rosén vil med udgangspunkt i sin forskning og centrale internationale rolle i forbindelse med at udvikle militære tilgange til at håndtere disse nye udfordringer, for bl.a. NATO, reflektere over kulturværdiers nye rolle i konflikter...

Fredagstaler nr. 70 er Annamaria Giraldi som taler under overskriften: Den lille forskel - er den der? Hvorfor har man sex og kan man måle lyst? Alle mennesker har en seksualitet. Men kan man måle lyst, og findes der for lidt eller for meget seksuel lyst? Er der forskel på mænd og kvinders lyst og de seksuelle problemer de kan have? Traditionelt har man set relativt ens på mænds seksualitet gennem tiderne, mens opfattelsen af kvinders lyst har været mere varieret. Fra noget, der ikke...

Studenterforeningen har kærlighed på hjernen og vi vil gerne gå dybere ind i hvordan vi danskere har det med kærligheden. Inden for de sidste tyve år er der sket enormt meget i jagten på den eneste ene; datingapps er i stor grad blevet en udbredt måde at søge efter kærligheden – uanset om det blot er for en aften eller om det er for evigt. Overser vi som individer i tosomheden også mulighederne og er vi blevet for kræsne? Stille vi for mange krav til enten en partner vi har eller endnu ikke...

Optimering, nu og i fremtiden. Hvad, hvorfor og hvornår? Paneldeltagerne giver et indblik i og mening om, hvordan vi nu og i fremtiden vil forsøge at optimere os selv og den verden vi lever i, samt hvilke etiske dilemmaer dette kan medføre. I denne udgave af #Torsdagstanker stiller vi skarpt på optimering teknologi medicin og medier. Panelet består af Thomas Søbirk Petersen, professor (mso) i Etik samt siddende i etisk råd, Mikkel Willum Johansen, cand.mag i filosofi Stig Hjarvard,...

Fredagstaler nr. 69 er Marie Nipper som taler under overskriften: LIGHT AND SPACE – lys og rum i kunsten fra 1960erne til i dag. Med afsæt i den minimalistiske pioner Dan Flavins værker med neonlys fra 1960erne, skabte en gruppe californiske kunstnere i 1970erne en ny bevægelse kaldet Light & Space Art. Kunstnere som Robert Irwin, James Turrell, Maria Nordman og Douglas Wheeler eksperimenterede med en rumkunst, der var baseret på lys. Marie Nipper, mag.art og direktør Copenhagen...

Fredagstaler nr. 69 er Marie Nipper som taler under overskriften: LIGHT AND SPACE – lys og rum i kunsten fra 1960erne til i dag. Med afsæt i den minimalistiske pioner Dan Flavins værker med neonlys fra 1960erne, skabte en gruppe californiske kunstnere i 1970erne en ny bevægelse kaldet Light & Space Art. Kunstnere som Robert Irwin, James Turrell, Maria Nordman og Douglas Wheeler eksperimenterede med en rumkunst, der var baseret på lys. Marie Nipper, mag.art og direktør Copenhagen...

Fredagstaler nr. 68 er Peter Kurt Westergaard som taler under overskriften: Dobbeltgængeren Nietzsche I de sidste arbejdsår, breve og udgivelser tildeler Nietzsche de selvbiografiske beretninger og egen udviklingshistorie en mere fremtrædende plads i sin tænkning. Nietzsches sidste og usædvanlige bog Ecce Homo handler om, hvordan man bliver, hvad man er. Bogen er en intellektuel autobiografi, hvor han beskriver, hvem han er og hvordan han er blevet den han er. Bogen færdiggøres få måneder...

Fredagstaler nr. 67 er Søren pind som taler under overskriften: Fra new normal til new moral - et blik ind I den nye verden. I maj måned sidste år forlod Søren Pind dansk politik til fordel for et virke, hvor han føler, at han gør en forskel - som arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden Langkjaer Cyber Defence og som vært på programmet "Pind og Sass" på TV2 News. "Jeg har savnet i politik, at der var en interesse for at lykkes med ting. At kunne tage noget fra a til b. Når vi vil være...

Fredagstale nr. 66 er Anne Sophia Hermansen, som taler under overskriften: Hvorfor er det vigtigt at deltage i den offentlige debat? Hvorfor deltage i debatten? Hvorfor er det væsentligt at deltage i den offentlige debat? Er det ikke bare ævl og kævl og krig? Og hvordan håndterer man det faktum, at når man stikker måsen frem, får man taget temperaturen? Demokrati er ikke kun for politikere, men for alle og det er ikke mindst en pligt for akademikere at flytte viden fra forskning til...

Fredagstale nr. 65 er Anni Mogensen, som taler under overskriften: Kedsomhedsknappen Kan Nationalmuseet være museum for hele Danmark? 43% af danskerne har ikke været på Nationalmuseet de sidste 10 år. Der kan findes fire overordnede grunde til, at danskerne ikke har besøgt Nationalmuseet: museet fremstår på en kedelighedsplatform, museet er usynligt, museet har ikke en klar kernefortælling og museet opfattes som en engangsforestilling. Og hvad gør man ved det? Anni Mogensen er uddannet...

Må grov kriminalitet være underholdende eller er den forbeholdt de, som beskæftiger sig med den på faglig vis? Fungerer true crime-genren som oplysning og får vi mere indsigt i retsmedicinerens eller efterforskerens arbejde - eller giver den nærmere et forskruet billede af, hvad dette arbejde indebærer? I denne udgave af #Torsdagstanker stiller vi spørgsmålstegn ved true crime-genrens indflydelse på vores opfattelse af kriminalsager. Denne #TorsdagsTanker's panel er: Emil Eusebius Jakobsen:...

Fredagstale nr. 64 er Stefan Hermann som taler under overskriften: Dannelse fra dagtilbud til universitetet. Hvorfor taler vi så meget om dannelse, fra dagtilbud til universitet? Fordi vi længes efter en fortid, der aldrig har eksisteret? Fordi vi føler os afmægtige over for tempo, fremdrift og målinger? Oplægget giver et bud og tillader sig den frihed ikke alene at rette en kritik mod staten, men også de institutioner og kredse som påkalder sig dannelsen. Stefan Hermann er rektor på...

TANKER OM EN KONGE: BETYDNINGEN AF SVEND TVESKÆGS FØRSTE TOGT TIL ENGLAND Svend Tveskægs erobring af England fik afgørende betydning for den politiske udvikling i England gennem 1000-tallet, men hvordan udvikledes Svends tanker om en erobring fra hans togter i 990’erne til den endelige erobring i 1013? Lasse Christian Arboe Sonne vil se nærmere på Svends tidlige år som danerkonge og hans muligvis første togt i England. Lasse er ph.d. og lektor i historie ved Saxo-instituttet på Københavns...