Brainstorm

Ho ho hoooo! Glædelig jul! I dagens episode har vi fundet gløggen og det gode humør frem. Brainstorm tager nemlig en god lang juleferie. Vi er først tilbage igen i slutningen af januar, og derfor fejrer vi julens komme - og at vi er nået halvvejs i Brainstorms sjette sæson - ved at se tilbage på året, der gik i podcasten. Lytterundersøgelse Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om podcasten. Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis du bruger 2-5 minutter på at besvare vores lille lytterundersøgelse. Svar på spørgeskemaet her.

For op mod hver tredje, der får PTSD, bliver traumet en kronisk følgesvend. Og PTSD har vist sig at være en af de psykiske lidelser, der er svær at behandle. Nu har danske forskere fået penge til at undersøge, om stoffet MDMA - også kendt som ecstasy - kan bruges til at behandle PTSD. Resultaterne fra udlandet er lovende, men rejser også vigtige spørgsmål: Hvordan kan et psykedelisk stof som MDMA hjælpe mod PTSD? Hvordan virker det i hjernen? Kan man virkelig løsne op for sine traumer med et psykedelisk trip? Og er det sikkert…? I den her episode taler vi med en af forskerne bag forsøget for at blive klogere på netop det! Medvirkende: Redaktion: Sidsel Karsberg og hendes kollegers forsøg med MDMA-terapi mod PTSD: RCT and Mixed-Methods Evaluation of Psychotherapy vs. Music-Assisted Relaxation in MDMA-Facilitated Treatment of Service-Related PTSD Relevante studier: Overbliksstudie om de lovende effekter af forsøg i bl.a. USASammenhængen mellem MDMA og oxytocinFørste studie med kontrolgruppe fra 2010Studie fra samme forskningsgruppe om langtidseffekten af MDMA mod PTSDStudie fra The Lancet fra 2018 Videnskab.dk-artikler: MDMA-terapi mod PTSD i Danmark: Forskere får knap 6 millioner kroner til stort forsøgMDMA: Hvad er det? Hvad gør detHjerneforsker: 2024 kan blive året, hvor MDMA bliver godkendt til terapi-behandlingTilbageslag for MDMA-terapi: Styrelse dumper ansøgning om godkendelse i USA Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside. For eksempel har mænd, der har brugt anabolske steroider, oftere symptomer på depression og angst. Men hvorfor? Hvad sker der i hjernen, når man udsætter sin krop for høje doser af testosteron? I denne episode dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen, når testosteronniveauet skrues helt op - og hvordan det kan påvirke psyken. Vi følger sporene fra 1800-tallets laboratorier til nutidens fitnesscentre og hjernescanninger af norske bodybuildere. Vi runder blandt andet: Episoden er del to i vores miniserie om testosteron. Hvis du ikke har hørt del et, kan du lytte til den først - og blive klogere på TikTok-trenden ‘testosteronmaxxing’, og om testosteron virkelig er det mirakelmiddel, videoerne lover. Den hedder ‘Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?’. Medvirkende: Redaktion Studier, vi nævner i episoden: Norsk studie om forbindelserne i hjernen på brugere af anabolske steroider Norsk studie om strukturelle forandringer ved langvarig brug af anabolske steroider Det danske registerstudie om depression og angstJon Jarløv Rasmussens studie om steroidbrugeres livskvalitetdettedetteHarvard-forsøget fra 90’erne om testosteron og aggrresionBrown-Séquards artikel om sit testosteron-eksperiment i 1889Forskerne, der prøvede at eftergøre hans eksperiment Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét. I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M. H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt. H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige. Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel. Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på? I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder. _ Medvirkende Redaktion Studier der er brugt i episoden Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerneBog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelseStudie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige filmStudie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Testosteron er det nok mest hypede hormon på nettet lige nu. TikTok og YouTube flyder over med videoer, der lover, at du kan ‘maxxe’ dit testosteron og fikse alt fra træthed og topmave til dårligt selvværd og depression. I denne episode går vi derfor på jagt i hormonsystemets krinkelkroge og den maskuline hjerne for at undersøge, om der er noget om hypen. Giver det mening at booste sit testosteron - og hvad gør det egentlig ved din hjerne? Der er for eksempel forskning, der peger på, at testosteron i visse tilfælde kan påvirke humør, energiniveau - og det mentale velvære i bred forstand. Men er testosterone-maxxing, som det hedder, så en genvej til det gode liv? Eller er det et hormonelt minefelt, du skal træde varsomt i? Det forsøger vi at finde svaret på i denne uges episode. Medvirkende Redaktion Relevante studier: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27241317/https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-31501-5_17https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/andro.2022.0021https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26886521The European Male Aging Studylivsstilsfaktorer har større effekt på testosteron end alder Andre kilder Sundhed.dkherherArtikel om testosteronbehanlding på Videnskab.dk Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Nogle gange føler vi ting, og reagerer på måder, der ikke er helt logiske. Det kan føles som om, kroppen husker noget, vi ikke selv har oplevet. Og det kan der være en god grund til. Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen. Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang. I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer. Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over. Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener. _ Medvirkende Redaktion Studier, vi nævner i afsnittet Tidligt Yehuda-studie om lavere kortisol hos Holocaust-ofre og deres børnYehudas 2016-studie om epigenetiske ændringer i Holocaust-ofre og deres børnLine Hjorts studie om PTSD-ramte mødre i KosovoMuse-studie om hanmus og duften af kirsbærblomsterLine Hjort-studie om familieterapi og kortisolniveauer Videnskabeligt review om epigenetisk arv i ormen C.elegans Andre kilder Systematisk gennemgang af forskningen i traumer blandt børn af Holocaust-ofreStudie om psykiske lidelser blandt børn af Holocaust-ofreScientific American-artikel der dykker ned i Rachel Yehudas forskningReview-artikel om miljø-faktorer, der påvirker børns epigenetik Det her kan du også tjekke ud Videoindslag om Marylin Sinclair og andre børn af Holocaust-overlevere Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Du ved sikkert, at mennesker og dyr, der er med i videnskabelige studier, ikke må lide unødvendig skade. Forskere skal leve op til strenge regler og krav, der beskytter forsøgsdeltagerne og forsøgsdyrene. Men hvis vi sætter os ind i tidsmaskinen og flyver omkring 130 år tilbage i tiden, så virkeligheden noget anderledes ud. Grænserne for, hvad man kunne tillade sig i videnskabens navn, var langt mere flydende. Derfor blev der eksperimenteret frit - på dyr, og nogle gange på mennesker, der ikke anede, hvad de gik ind til. Vi har været på tur i videnskabens mørke arkiver og fundet to historiske eksperimenter frem, der både fascinerer, frastøder og gør os klogere. I denne episode kan du høre om forsøgene. Både om de dystre og grumme eksperimenter i sig selv - men også om de to forskere bag. For bag deres skræmmende metoder gemmer sig en utæmmelig nysgerrighed, en vild kreativitet og et fremsyn, der har gjort dem til pionerer inden for deres felt - og sikret, at deres forsøg stadig bliver husket i dag. Lyt med og hør, hvad de to forskere gjorde, og hvorfor, det var vigtigt. Spoiler-alert: Det handler om frygt og søvn… _ Medvirkende Redaktion Studier, vi nævner i podcasten Studie om myelins forbindelse til søvn Andre kilder, vi har brugt Videnskabelig artikel om søvnforskningens pioneer ‘Letter to the editor’ (kort faglig kommentar) om Maria Manasseina Videnskabelig artikel om Maria Manasseinas livNew York Times-artikel om børn med fobierVidenskabelig gennemgang af Lille Albert-studietStudie, der prøver at afsløre Lille Alberts identitetVidenskabelig artikel om videnskabsetikkens historie Det her kan du også tjekke ud Maleriet ‘The Nightmare’ fra 1781Videoklip fra Lille Albert-eksperimentetMikael Palners Videnskab.dk-artikel om, hvordan du kan aflære angstVidenskab.dk-serie, hvor forskere fortæller om deres sværeste etiske dilemmaer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Du har måske hørt om laboratorie-groede bøffer, men har du også hørt om laboratorie-groede mini-hjerner? De findes! I dag kan forskere nemlig gro små kugler af hjernevæv i laboratoriet ved hjælp af stamcelleteknologi. Men kan man bruge dét hjernevæv til at hjælpe mennesker med cerebral parese, så de får et bedre liv? Det er et af de spørgsmål, du kan blive klogere på i ugens episode, hvor vi svarer på lytterspørgsmål. Du kan også få svar på, om stress kan få dit hår til at falde af, og så kan du dykke med ned i hjernens rytmesans og finde ud af, om nogle særlige svingninger kan forebygge demens. Tak til vores søde lyttere for at stille de gode spørgsmål. Hvis du brænder inde med spørgsmål om hjernen, så send dem til os på neh@videnskab.dk. Hvis du har lyst, kan du også sende dit spørgsmål til os som en talebesked, f.eks. på Instagram. Medvirkende: Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Links: Brainstorm-episoden om stamcelleterapi til ParkinsonpatienterHer kan du høre mere om behandling af hårtab i Videnskab.dk-podcasten ‘Hudlægens Bord’Artiklen om mus, der blev gråhårede af stressBrainstorm-episode om, hvad stress egentlig er, og hvad der sker i hjernen, når du er stresset Studier, vi nævner i episoden: Reviewet fra 2025, der peger på, at gammabølger ser ud til at have en positiv effekt på kognitionen hos Alzheimerspatienter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vi ses i næste uge!

Hvis du har autisme, er der en god sandsynlighed for, at du bevæger dig lidt anderledes end folk, der ikke har autisme. Og selvom forskningen anslår, at et sted mellem 50 og 95 procent af mennesker med autisme har en anderledes motorik, er bevægelse stadig et overset træk. Derfor går vi ned af videnskabens snoede stier for at undersøge, hvordan autisme påvirker dine bevægelser fra balance til koordination og finmotorik. Vejen fører os dybt ind i den autistiske hjerne, hvor de anderledes bevægelser lader til at opstå. Vi besøger også 33.000 børn fra Københavnsområdet, der har hjulpet danske forskere med at forstå, hvordan autisme og motorik hænger sammen, og hvor tidligt de motoriske problemer opstår, så man kan bremse dem. For det er vigtigt at hjælpe mennesker med autisme til en bedre motorik - forskere nemlig peger på, at de motoriske udfordringer kan have langt større betydning for livet med autisme, end man måske skulle tro. - - - Denne episode er en versionering af artiklen ‘Særpræget gangart: Sådan påvirker den autistiske hjerne motorikken’. Artiklen er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark og udgivet på Videnskab.dk. Medvirkende: Her kan du læse om Anne Mette og hendes kollegaers program til sundhedsplejersker: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/puf-programmet Her kan du læse om den særlige indsats til udviklingsmæssigt sårbare børn: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed Redaktion: Studier, vi nævner i afsnittet: Gennemgang af 30 års forskning i gangart hos mennesker med autismeStudie, der vurderer forekomsten af motoriske vanskelighederDansk studie, der finder kobling mellem motoriske problemer hos små børn og psykiske lidelser herher Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I august måned erklærede den FN-støttede overvågningsenhed IPC officielt hungersnød i Gaza By og omegn. Over en halv million mennesker sulter. På verdensplan står 1,4 millioner mennesker i samme alvorlige situation. Ifølge WHO oplevede hele 673 millioner mennesker at sulte i 2024. Og hvis du ikke får nok mad, sætter kroppen gang i en kaskade af ændringer. Ikke mindst i hjernen. Hvad der helt præcis sker - og hvordan sult påvirker psyken - kan du blive klogere på i ugens episode af Brainstorm. Her undersøger vi blandt andet, hvordan sult påvirker dig efter bare få timer - og på meget længere sigt. Endda i flere generationer. Medvirkende Redaktion Studier, vi nævner i afsnittet: 'The Minnesota Starvation Experiment'Forskernes resultater fra Minnesota-eksperimentet, som blev udgivet i 1950’erneDet hollandske kohortestudie om børn, hvis mødre havde sultetRené Klinkby Støvings studie om anoreksi og kognition Videnskab.dk-artikler, der har inspireret os: Hvordan reagerer kroppen på sult?Derfor sultede forsøgspersoner i videnskabens navnStore opdagelser: Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Ultraforarbejdet mad er længe blevet udskældt for at give os diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og ekstra kilo på sidebenene. Men inden for de seneste 10 år er forskningen begyndt at pege på nogle andre konsekvenser af at fylde sig med smørbløde burgere og sukkersøde slikposer: Ultraforarbejdet mad lader også til at skrue på knapperne i vores hjerne. Derfor går vi i denne episode af Brainstorm på jagt efter svaret på, præcis hvordan de fristende fødevarer kaprer vores hjerne, så vi ikke kan lægge gaflen - eller slikposen - fra os. Vi undersøger også, hvordan ultraforarbejdet mad påvirker psykens kringelkroge og piller ved vores evne til at koncentrere os og huske. Ultraforarbejdet mad er i den seneste tid blevet omdrejningspunkt for en heftig debat. Kritikere stiller spørgsmål ved hele ideen om, hvordan vi definerer den slags fødevarer - og ikke mindst, om alt ultraforarbejdet mad overhovedet er så usundt, som det ofte bliver fremstillet. For at finde ud af hvad der er op og ned, bruger vi også lidt tid på at tage på safari i supermarkedets jungle af E-numre og obskure ingredienser og får styr på, hvilke fødevarer, der er ultraforarbejdede - og om det nødvendigvis gør dem usunde. Medvirkende Lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet Forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit Redaktion Studier, vi nævner i afsnittet: Brasiliansk studie fra 2022, der peger på, at ultraforarbejdet kost svækker kognitionenHollandsk studie fra 2018, der kobler ultraforarbejdet kost med størrelsen på hippocampus, grå substans og hvid substansAmerikansk studie fra 2022, der finder forbindelse mellem ultraforarbejdet kost og psykiske lidelser Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Kæmpe studie kobler ultraforarbejdet mad til mange sygdomme – men hvad betyder det?Unge danske mænd på ultraforarbejdet mad i tre uger: Chokerende resultat, siger forskereSådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Mænd og kvinders hjerner er så forskellige, at vi lige så godt kunne være to forskellige arter. Det er bare én af de mange påstande, som du kan støde på, når du scroller rundt på TikTok og YouTube. Men kan det virkelig passe? Hvad ved vi egentlig, når det kommer til kønsforskelle i hjernen? Og er kunstig intelligens kommet med et afgørende spor til svaret på netop dét spørgsmål? Lyt med, når vi går på jagt efter sandheden bag forskellene – og lighederne – i vores hoveder. Medvirkende: denne bog Redaktion: Studier, vi nævner i afsnittet: Stanford-studiet, hvor AI finder en forskel på hvilenetværket hos mænd og kvinderChristian Gerlach og hans kollegers studie om mænd og kvinders evne til at genkende ansigterBrain development during childhood and adolescence: a longitudinal MRI studySexual dimorphism of brain developmental trajectories during childhood and adolescenceSex differences and brain development during puberty and adolescenceTrajectories of cortical thickness maturation in normal brain development--The importance of quality control proceduresSex Effects on Development of Brain Structure and Executive Functions: Greater Variance than Mean EffectsDr. Daniel Amens studie, der viser forskelle i mænd og kvinders hjernerArtikel om nyt dansk studie, der viser, at kvinders og mænds hjerner reagerer forskelligt på skader efter stroke Tidligere Brainstorm-episoder om hjernen og køn: Kønsforskelle i hjernen og andet ‘neuro-sludder’: Hvorfor er hjerne-myter svære at slå ihjel?Fup og fakta om kønshormoner: Hvordan påvirker de egentlig hjernen?Dansk forsker afliver hjernemyte: Mænd bruger også begge hjernehalvdeleMænds og kvinders hjerner er nærmest ens - og det er måske sundt Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Danmark bliver ofte hyldet som et af de mest åbne og trygge lande at være LGBT+-person i, men man skal ikke kradse meget i overfladen, før glansbilledet falmer. Forskningen taler nemlig sit tydelig sprog: Der er rigtig mange danske homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, der bliver ramt af psykiske belastninger - ja faktisk betydeligt flere end blandt resten af danskerne. I denne episode tager vi et hovedspring ned i mistrivslen. Vi undersøger, hvordan det er at være LGBT+-person i Danmark i 2025. Og så går vi bag om statistikkerne og ind i psyken for at undersøge, hvordan minoritetsstress, internaliseret homofobi og traumatiske barndomstraumer sætter sit præg på mange LGBT+-personers liv. Længere nede kan du læse en masse gode råd til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet. _ Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112. _ Medvirkende Redaktion Studier, vi nævner i afsnittet Projekt SEXUS-rapportenNyt studie om homofobi i DanmarkStudie om belastende barndomstraumer blandt danske LGBT+-personer Om projekt SEXUS: Verdens største, nationalt repræsentative befolkningsundersøgelse om samspillet mellem seksualitet og sundhed. Undersøgelsens første dataindsamling i 2017-2018 omfattede over 65.000 danskere mellem 15 og 89 år. SEXUS er et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, hvor undersøgelsen har til huse. Andre studier, der har inspireret os: Stort internationalt studie af transpersoners mentale helbredStudie om, hvordan forskningen i minoritetsstress har udviklet sig siden 2000’erneStudie om gay community stressStudie om sammenhængen mellem mental mistrivsel og kønsnonkonformitet Tak til alle LGBT+-informanter, der har delt deres indsigter med os som en del af researchen til denne episode, og tak til alle deltagere i Copenhagen Pride, der deltog i vores voxpop. Christian Graugaards forslag til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet: m.fl LGBT+-informanters råd til at øge trivslen: Videnskab.dk Forslag til Videnskab.dk-artikler, der kan bruges i undervisning: Han- eller hunkøn: Hvilke slags variationer er der i naturen?Den særlige danske homoseksualitets historieBizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere’ homoseksualitetEn ’han-piges’ fortællinger giver et eminent indblik i homoseksualitet på arbejderklassens bundDen tragiske, men glemte, historie om en litteraturpioner og homomartyr Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Du har sikkert hørt påstanden om, at nogle minder gør så ondt, at hjernen helt fortrænger dem. Den idé lever i bedste velgående i populærkulturen. Serien Sharp Objects, Broadchurch og filmen Memento fortæller alle historier om mennesker, der langsomt opdager skjulte traumer fra barndommen. På YouTube og Reddit kan man finde utallige beretninger fra folk, der mener at have genfundet fortrængte minder. Men kan man virkelig glemme traumatiske oplevelser - og senere huske dem igen? Det spørgsmål dykker vi ned i i denne episode, hvor vi undersøger, om hjernen virkelig rummer et hemmeligt kammer, hvor smertefulde barndomsminder gemmer sig. Rejsen efter svar fører os længere, end vi havde troet. Vi starter i 1800-tallet hos psykoanalysens fader Sigmund Freud, men undervejs støder vi også på nationalt massehysteri, en fejde mellem hukommelsesforskere og den såkaldte satanpanik, der lammede USA i 1980’erne og 90’erne. Lyt med og få svar på, hvordan hukommelsen egentlig håndterer traumer - og om den kan narre dig så meget, at din hjerne skjuler begivenheder fra dit eget liv. Medvirkende Why We Remember: Unlocking Memory’s Power to Hold On to What Matters Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Charan Ranganath besøgte København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails Copenhagen. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I efteråret 2023 gik Helene Valeurs hjerne i stykker. Det skete på en helt almindelig dag. Efter en lang dag på arbejde blev Helene pludselig svimmel. Kort tid efter lå hun i en ambulance. Hun havde fået en hjerneblødning. Da hun vågner igen, er hun fuldstændig lam. Hun kan ikke engang synke sit eget spyt. Helene er på det tidspunkt 43 år gammel, fitnessinstruktør og personlig træner. Og mor til fire børn. I dag, knap to år efter, kan hun gå forsigtigt med rollator - og endda på trapper med støtte. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Det kan du blive klogere på i denne uges udgave af Brainstorm, hvor vi går helt tæt på Helenes kamp for at vende tilbage til livet og videnskaben bag den kamp. Du kan også få svar på: Medvirkende: Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Links: European Stroke Organisations guideline om fysisk genoptræning efter stroke Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

En stille sommeraften på sofaen bliver Matilde afbrudt af et gennemtrængende skrig i babyalarmen. Hun skynder sig op til sin 1,5-årige søn og bliver mødt af et syn, der minder om en scene fra en gyserfilm: han sidder op i sengen og skriger med øjnene på vid gab. Hendes søn har night terror. Eller på dansk: Søvnrædsel. Et uhyggeligt fænomen, hvor børn vågner - pludseligt - og skriger eller græder voldsomt. De kaster sig rundt i sengen og har åbne øjne, men er ikke til at få kontakt med. »Det var som om, han var besat af en dæmon,« siger Matilde. Men hvad i alverden sker der i hjernen på Matildes søn, når han vågner og skriger som en besat? Hvorfor sker det typisk kun for børn? Og hvad kan man gøre ved det? Det undersøger vi sammen med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som tager os med på en rejse ind i den sovende hjerne. Medvirkende: Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Hør mere om søvn i disse Brainstorm-episoder: Lucid dreaming: Kan man lære at styre sine drømme? (episoden om bevidste drømme, som Nana nævner) Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet Birgitte Rahbek Kornums nye bog: Søvn er en superkraft - Hjælp dit skolebarn til at sove godt Studier om søvnrædsel: Overbliksstudie fra 2020, der bl.a. ser på, hvor udbredt natterædsel er Overbliksstudie fra 2022, der ser på flere nonrem-parasomnier Studie, hvor forskerne scannede hjernen hos en person med bevidste drømme Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Denne episode er en fortsættelse af sidste uges episode. Hvis du ikke har hørt den, så gør lige det, før du lytter til den her. Denne gang graver vi endnu dybere ned i fænomenet AI-psykologer og undersøger, om det er farligt at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog. Det er nemlig blevet populært at vende personlige problemer med en chatbot. Inde på det populære site Character.AI, hvor du finder et væld af forskellige chatbots, er der for eksempel op mod 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Men der har været flere sager om episoder, hvor chatbotter har givet unge eller psykisk sårbare personer skadelige og uhensigtsmæssige råd. Så, er det en god ide at vende dine problemer med en AI-chatbot? Hvad er der for risici ved at bruge AI som et psykologisk værktøj? Og kan AI-psykologer erstatte rigtige psykologer?’ Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. – Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112. – Medvirkende: Redaktion: Tak til Sara Oline for at låne sin stemme ud til denne episode. *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. Studier, vi nævner i afsnittet: Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end lægerStudie, hvor Therabot blev testet på folk med angst, depression og spiseforstyrrelseTysk studie om chatbotter og empatiStudie om ensomme teenagere, der taler med chatbotten ReplikaMalene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARCherher Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Videnskab.dk-artikel: Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme – og den lever af din intimitetChatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline?Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære?AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer. Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til. Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI, hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut. Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg? Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. Medvirkende: Redaktion: Tak til Ida, Magnus og Sara Oline for at låne deres stemmer ud til denne episode. *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. Studier, vi nævner i afsnittet: Studie om gymnasieelevers brug af chatbotterMalene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARCStudie om amerikanske soldaters reaktion på chatbotten EllieHerherStudie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline?Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære?AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vi har en glædelig nyhed: Til august lander en splinterny sæson af Brainstorm i dit podcastfeed - fyldt med fascinerende hjernehistorier! I den nye sæson undersøger vi blandt andet, om frysepizza sløver hjernen, hvor sexfantasier kommer fra og hvordan nogle mennesker har helt særlige superhjerner. Har du spørgsmål om hjernen? Er der noget ved vores psyke, som du undrer dig over? Så skriv til os på: neh@videnskab.dk (Nana’s mail) ast@videnskab.dk (Anne Sophies mail) Så kan det være, at vi også vil jagte svaret på dit spørgsmål. Rigtig god sommer. Vi høres ved 👋🎧 Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.