Brainstorm

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens. Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold. Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv? Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. Lyt med og bliv klogere på: Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Redaktion: Studier: Amerikansk studie om IQ's indflydelse på dødelighed og din evne til at navigere i sundhedsvæsnetHerherAmerikansk studie om IQ’s indflydelse på ens arbejde, uddannelse, økonomi og sociale kompetencerStudie, der finder lav evidens for teorien om mange intelligenser

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen. Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning. Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen! Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers. Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Redaktion Studier Studiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen på afdøde Alzheimers-patienterDansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret. Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel. I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen. De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme. Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige. Du kan godt glæde dig! *I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard. Følg Brainstorm på Instagram. Artikler, episoden er baseret på ‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af årVidenskab.dkArkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernenVidenskab.dk Medvirkende Redaktion Studie Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner

Lort på pille. Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi. Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse. I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere. I episoden kan du også få svar på: Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Redaktion Studier Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikereDet danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere ... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen: Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’Kan tarmen gøre din hjerne syg?

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode. Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails. Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne. Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers. Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover? Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan. I episoden kan du også få svar på: Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Redaktion Studier Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagenStudie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose)Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-beingStudie om tibetanske munkes hjerneaktivitetStudie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerterVidenskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelserVidenskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depressionVidenskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den? Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte. Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion. Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel bevæger sig, selvom det står bomstille? Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum! Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får. Lyt med og bliv klogere på: Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Redaktion: Links: Artikel om #kjolegaterotating snake-illusionenhjernen udfylder hullervisuel perception fortæller os om hjernen og sindet

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år! Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter. I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle... Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet. Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller? Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Redaktion: Links: Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PDPreclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor productPre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease Musik: Stem Cells - Science Revision Song

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden. I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april. Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier. I episoden kan du også finde ud af: Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Redaktion: Links: Studiet om aber, der driller hinanden… og den nuttede video med abe-drillerierMarc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerierCaroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserneBrainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner

De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det påstås, at simple fingerøvelser kan gøre din hjerne skarpere. Måske er du selv stødt ind i øvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med højre og venstre hånd? Det er Brainstorm-værten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget på sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen? Både Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifølge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik på vores hjerner noget mere nuanceret end som så… Svaret på, om fingergymnastik kan gøre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bøf bearnaise og bilnummerplader. Medvirkende Redaktion Kilder HerherStudie om at fingerøvelser styrker ældres demenspatienters kognitive funktionerWhat can studying musicians tell us about motor control of the hand?Heritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) StudyIn vivo evidence of structural brain asymmetry in musiciansCorpus callosum: musician and gender effectsIncreased cortical representation of the fingers of the left hand in string players

Brainstorm holder tidlig påskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stærkt tilbage i næste uge. Vi ses!

Træning er sundt. Sådan er det. Det ved vi alle sammen godt. Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af træning, når det kommer til hjernen? Det undersøger værterne Anne Sophie og Nana efter at have læst den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og træning. Hør om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stærkt forskerhold bestående af bogens forfatter Troels Wesenberg Kjær samt Carl-Johan Boraxbekk. Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er særligt skadelige eller særligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil høre om boksere, hvis personligheder har ændret sig drastisk efter slag i hovedet… Medvirkende Redaktion Kilder Studie om NFL’s kobling til Parkinson’sStudie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMAStudie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kæmpereSystematisk gennemgang af studier om trænings effekt på kognitionenSundhedsstyrelsens undersøgelse af fysisk træning som behandling mod forskellige sygdommeStudie om, at læsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om træning øger hjernens plasticitet og hukommelse Følg Brainstorm på Instagram.

Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip. Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du også stadig meget kød, kører i bil, tager ofte på flyrejser og shopper på nettet. Find selv på flere eksempler. Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger. Det kan podcast-værterne Anne Sophie og Nana i høj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig på den menneskelige psyke og på de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bæredygtig livsstil. Lyt til episoden og hør de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke ændrer vores levevis, når vi nu gerne vil. Du får også tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bæredygtigt liv ad vejen. Medvirkende Redaktion Kilder Polarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in DenmarkAnalyse af danskernes syn på klima og bæredygtighedDanskerne har nedsat kødforbruget - men vi halter efter de andre europæereStor vækst i Københavns Lufthavn: Tæt på 27 millioner rejsendeShared Hope: Emotions of Climate ActivismVi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud Følg Brainstorm på Instagram.

Du kender måske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder på, at du godt kan sove dig til bedre ideer. Thomas Edison, manden bag den moderne lyspære, og den spanske maler, Salvador Dalí påstod nemlig begge at bruge en særlig søvnteknik til at kickstarte deres kreativitet. De to Brainstorm-værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersøger, hvordan det så kan være, at den kan skabe et kreativt ‘sweetspot’. Lyt med, hvis du vil vide: Medvirkende: Redaktion: Kilder: Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitetSleep onset is a creative sweet spot Følg Brainstorm på Instagram.

Hvad har kolde tæer med hjernesundhed at gøre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage på festival? Det kan du få svar på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast - hvor vært Nana Elving Hansen er gået en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Links: Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed Brainstorm-episoder ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten‘ ‘Hvor meget ved ChatGPT om hjernen?’ ‘Søvn-special fra Folkemødet: Sådan sover din hjerne godt om natten’ ‘Hjernespecial: Sov sødt kære lytter og visselul… sådan kan musik få dig til at sove’ Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus Følg Brainstorm på Instagram.

Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind’, hvor hovedpersonen får fjernet minderne om sin ekskæreste? Det lyder måske som ren fantasi, men faktisk håber forskere med speciale i hjernens proteiner på en dag at kunne gøre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for på den måde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet - det kræver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner. Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgørende rolle for vores hukommelse og særligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen. I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med på en tur til proteinernes forunderlige verden og lærer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek’. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide: Medvirkende Redaktion Kilder Memory formation in the absence of experienceThe role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debateRapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encoding Følg Brainstorm på Instagram.

Skarpe lys, biplyde og gule udsalgsskilte. En tur i Bilka er ikke bare en stille og rolig indkøbstur for 20-årige Sophie. Turen kan tværtimod føles som en kæmpe eksplosion af sanseindtryk. Sådan fortæller Sophie i denne uges episode af Brainstorm. Hun er diagnosticeret med autisme og har svært ved at sortere i de sanseindtryk, hun møder i sin dagligdag. I afsnittet kan du høre Sophie sætte ord på, hvordan det føles, når hendes sanseapparat bliver bombarderet med lyde, dufte, smage, berøringer og synsindtryk. Men hvorfor sanser mennesker med autisme verden anderledes? Det giver to forskere et bud på i dagens afsnit. Her fortæller de også om det nye syn på den autistiske hjerne, der er opstået inden for de seneste få år. Nu om dage tror mange forskere, at sanseforstyrrelser faktisk er en del af årsagen til nogle af de udfordringer, folk med autisme ofte har. Medvirkende Redaktion Kilder Følg Brainstorm på Instagram.

Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor... …eller hvad? For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrækreaktion, en forsvarsreaktion. Så hvordan afgør hjernen, om du skal skraldgrine eller løbe for livet, når Brainstorm-vært Nana fortæller en fantastisk joke? Det undersøger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjælp fra hjerneforsker Albert Gjedde. Albert Gjedde bringer også et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan høre til sidst i episoden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus Studier: Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglierDansk studie om det præfrontale cortex’ rolle i at processere følelsesmæssige input Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden Følg Brainstorm på Instagram.

Det skulle have handlet om humor i dag - men det må du desværre have til gode, for Anne Sophie er blevet syg. Det er der ikke meget sjovt ved. Så god bedring til Anne Sophie, og så høres vi ved, når vi er tilbage i næste uge. Der kan du nemlig blive klogere på, hvad humor er, og hvad der sker i hjernen, når din onkel fortæller dig en (måske) sjov joke. I mellemtiden kan du få dit ugentlige hjerne-fix på videnskab.dk, hvor der er masser af artikler om hjernen. Eller gå på jagt i vores podcast-arkiv på din foretrukne platform - eller lige her. Og så kan du også glæde dig til podcasts om bl.a. klima og autisme, som er på vej til dine ører de kommende uger. Kh Nana og de andre Brainstormere

Bag enhver stærk kvinde, står en stærk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner står: Lillehjernen! Den har i mange år været kendt som kraftcenteret for motorik og bevægelse og hjælper os med alt fra at stå og gå til at køre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er også med til at finjustere vores tanker og følelser. Og den kan måske endda hjælpe os med at løse gåden om for eksempel ADHD, autisme, skizofreni og bipolar lidelse. Hvordan det hænger sammen, kan du bliver klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor vi sætter spotlyset på storhjernens dygtige (og lidt hemmelige) hjælper. Medvirkende: Redaktion: Studier: Building better brains: the pleiotropic function of neurotrophic factors in postnatal cerebellar developmentThe cerebellar cognitive affective syndromeThrowing while looking through prisms. I. Focal olivocerebellar lesions impair adaptation Følg Brainstorm på Instagram.

Vi sender emojis på livet løs, når vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og én, der græder for at understrege noget negativt. Og så videre. Men hvorfor bruger vi egentligt de små gule humørikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige på skrift? Det kan vi måske finde forklaringen på i vores hjerne. For eksempel viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler. Men kan emojis ikke også give anledning til misforståelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden, og bare kommunikere digitalt, når nu vi bedre forstår emojis end ansigtsudtryk? Det er nogle af de spørgsmål, Brainstorm-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen leder efter svar på i denne uges episode, hvor du også kan quizze med og se, om du kan gætte, hvad en omvendt smiley egentlig signalerer… 🙃 Medvirkende: Redaktion: Studier: Emojis vs. facial expressions: An electrical neuroimaging study on perceptual recognitionEmojis as social information in digital communication Følg Brainstorm på Instagram.