Oder om alting

Min anden ode på Ådalens Retræte – #129. Der kom en gud forbi – beskriver en spirituel oplevelse, som jeg havde min første nat på stedet. En meget smuk oplevelse, som jeg nu forsøger at finde meningen med. Jeg var på min første retræte lige omkring 1. maj 2023. Tre dage i kreativitet og stilhed på Ådalens Retræte … et sted med et kristeligt fundament. Det med det kristelige sagde mig ikke noget, men generede mig heller ikke. Jeg tænkte: De er vel rummelige og giver gerne plads til en søgende sjæl … og det gjorde de. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi er i september måned 2023. Jeg er på min anden retræte nogensinde ... denne gang på Løgumkloster Refugium. Vi er syv plus Sofie ... vores lærer. Vi er syv, der føler, at skriveriet kan hjælpe os videre i livet ... hjælpe os med at forstå mere ... skabe mere orden i tanker og følelser. Vi blev bedt om at fortælle, hvad Gud er for os ... vores egen helt private oplevelse af Gud. Tove sagde: ”Gud er en hvisken” ... den sætning ramte mig lige mellem øjnene. ”Selvfølgelig tænkte jeg ... det er præcis sådan, jeg oplever Gud”. Og så var det jo ikke langt til denne ode. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg så en film ... ”The Awakening Mind”. Og efter alle de år. Efter alle de tanker, samtaler og oder tænkte jeg: ”Dette er sandheden. Denne forklaring holder vand”. Og selvom det ærgrede mig lidt, at jeg ikke selv havde nået den sandhed igennem alle mine ekspeditioner og tankeeksperimenter, så så jeg, at jeg havde været tæt på ... endda meget tæt på at nå frem. Men selvom dette står som sandheden for mig nu, så ved jeg ikke, hvad jeg synes i morgen eller om en måned. Men sådan er livet ... der er ikke noget mål ... der er kun rejsen ... og hver eneste ny erkendelse er blot en sten at træde på for at komme videre. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg havde planlagt denne ode længe, men kunne ikke ’fås has’ på den. Jeg ville fortælle om min voksende trang til at anerkende andre mennesker … fortælle dem, at jeg lagde mærke til dem og indimellem, at jeg elskede dem … altså elske som i ’omsorg’ … ikke som i ’kæreste’. I starten af september drog jeg til Løgumkloster Refugium på en skrive retræte. Efter et par dage, der var lidt forvirrende for mig, fordi de fokuserede på alt andet end det, som jeg fokuserede på … fx. idé generering, nonstop skrivning med mere … lykkedes det mig at finde et lille frirum fuld af inspiration …. og så skrev jeg denne ode. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et velkendt dogme siger, at vi må elske os selv, før vi kan elske andre … men er det rigtigt? Jeg møder indimellem mennesker, som virker meget afklarede og i fred med sig selv … måske i så meget fred med sig selv, at det kan forveksles med selvtilstrækkelighed. Kunne det være mennesker, der lærte at elske sig og så glemte at komme videre? Jeg tænkte … måske bør vi vende dogmet om? Måske er det ved at vise kærlighed, at vi lærer at elske os selv? Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne ode er en slags resumé over mine seneste syv års spirituelle rejse. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke nemt at håndtere store forandringer i livet … de kommer ofte pludseligt og uventet, og de er hyppigt afløser for tilstande, som vi har levet med igennem masser af år. Uanset om det er indre eller ydre forandringer, så sætter de spor i vores måde at se og nærme os verden på … vi skal til at lære at være her på en helt ny måde. Midt i alle de udfordringer minder jeg mig selv om, at forandring er af det gode … forandring er udvikling … og udvikling er det, som jeg ønsker, at mit liv skal handle om. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Døden er forbundet med frygt og sorg … også selvom alle nærdødsoplevelser beskrives som smukke og dejlige oplevelser, ja ofte øjeblikke, som skaber ønsker om at få lov til at blive. Jeg fik lyst til at forsøge at beskrive øjeblikket … dødsøjeblikket … dødsoplevelsen … for at se, om … … om der måske i virkeligheden er noget at glæde sig til … noget at se frem til. Måske handler det slet ikke om ’farvel’, men om ’velkommen hjem’? Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Pludselig en dag opdagede jeg, at mit liv havde ændret sig. Og da jeg fik tænkt lidt over det og mærket efter, måtte jeg konkludere, at jeg var nået frem … jeg havde nået den tilstand, som jeg havde søgt efter i syv år. Det var ikke, som jeg havde forventet .. ikke det, jeg havde troet … nej, det var bedre. Og da jeg havde været lidt i det … vænnet mig til det … og begyndt at forstå noget mere … måtte jeg med et smil erkende, at det blot var den første milepæl på en rejse med et uendeligt antal milepæle. Sikke en fantastisk tanke. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg mærkede en indre følelse af glad forventning … følte, noget godt var på vej. Jeg studsede … den slags sker ikke hver dag … og slet ikke for mig, der altid har så travlt med at komme videre og med at forstå alt det, som måske slet ikke skal forstås. Jeg mærkede også, at jeg ikke skulle gøre noget for at få det … måske allerhøjest geare lidt ned … tage den lidt med ro … hvile i mig selv … være opmærksom og årvågen … især det sidste … det ville jo være ærgerligt, hvis det gode kom og gik uden at jeg bemærkede det. Men, det kom … Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg indså pludselig, at min fem år lange kamp for flere erkendelser og mere forståelse var en håbløs kamp. Der manglede både hjernekapacitet og tid til at komme bare marginalt videre ad den vej. Til gengæld viste min intuition mig en ny vej … … en vej, som det måske ikke krævede alverden at bevæge sig ud af, men måske en vej, som jeg kan tvivle på, at mennesket med dets behov for fakta vil lade sig nøje med. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg har en forholdsvis tydelig fornemmelse af, hvordan og hvor i livet jeg gerne vil være … og jeg kæmper hver eneste dag for at nå frem. Men gamle vaner bliver ved med at dukke op og gør min færd vanskelig. Hvordan skræller jeg alt det gamle væk, så jeg kan følge den vej, hvor jeg fornemmer meningen findes? Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er vores civilisation fortabt? Selv når jeg bruger min fantasi på den mest positive måde, kan jeg ikke se en udvikling, som ender godt … som ender med, at jorden bliver det sted, vi gerne vil have, at den bliver. Civilisationer bukker under, når de gror fast i deres egne dårlige vaner. Min skytsengel, Marcel, har oplevet det før … Atlantis, det gamle Kina, Ægypten og Romerriget, og hans forudsigelser omkring vores civilisation er ikke opmuntrende. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mange sætter spørgsmålstegn ved, om dyr og planter har følelser? Fornemmer de angst eller glæde? Mange vil sige ’nej’ … men ikke jeg. Jeg tror, denne verden har en åndelig side i tillæg til vores fysiske virkelighed. Og jeg tror, vi mærker denne åndelighed hele tiden, men vi lægger låg på, fordi vi ikke forstår den – ikke kan forklare, hvad der sker. Men intet forsvandt nogensinde, blot fordi der blev lagt låg på. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne ode er en hyldest til kroppen, der årti efter årti kæmper for at levere den vare, som vi mennesker forventer … velbefindende, mobilitet, helbred, udseende med mere, og den er en hyldest til de tegn på forfald, som vi kan glædes over, hvis ikke forfængeligheden driver gæk med os. Oden er også hyldest til den mentale habitus, der indfinder sig med alderen … en habitus, som de fleste af os ønskede var kommet noget tidligere … selvværd, ro, erfaring, klogskab, rummelighed er bare nogle af de begreber, vi lærer at sætte pris på i takt med, at dåbsattesten gulnes. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvorfra får vi inspirationen til at komme videre? Hvad er det, der ’føder’ os … giver os brændstof til at fortsætte rejsen … erfare ting og udvikle os … jo, det er den inspiration, vi får i mødet med andre. Når vi sidder i vores studerekammer og tænker store tanker, så er brændstoffet den inspiration, som vi fik i mødet med andre mennesker. Tanker kan tænkes og visioner kan skabes i enrum … men intet kan skabes uden inspiration … uden input … vi har brug for noget at trække på … noget, som ligger udenfor os selv. Jeg tror, vi henter det i det meningfulde møde med andre. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg kan ikke forestille mig, at andre mennesker er kommet ud i lige så mange pinlige situationer, som jeg … for så ville sindsygehospitalerne være overfyldte. Disse utallige pinlige situationer rider mig som en mare, men heldigvis er mit selvværd så højt, at jeg holder mig ude af de psykiatriske afdelinger. Og så pludselig en dag kom jeg til at se disse situationer på en helt ny måde … se bare her. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Livet er ikke for tøsedrenge, tænker jeg indimellem. Og hvis du læser mine oder, vil du vide, at jeg gør meget for at forstå denne verden og lære at føle mig tilpas i den. Derfor frustrerer det mig, at det ikke lykkes … frustration og tristesse er hyppige gæster i mit liv, og selvom … Og selvom jeg ved, at jeg skal lære at være i disse sindstilstande, så finder jeg det svært ikke at forsøge at kæmpe mig ud af dem. Jeg har så svært ved at acceptere dem som nødvendige dele af mit liv og ved at være i dem, til de slutter for at blive klogere på, hvad de egentlig skulle her … hvad de egentlig skulle lære mig. Denne ode skrev jeg midt i en sådan tilstand, og den hjalp da lidt på humøret 🙂 Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Min tredje ode på Ådalens Retræte – #130. Jeg smiler, mens jeg går – skrev jeg om formiddagen på afrejsedagen. Mine tanker kredsede meget om mit guds forhold … jeg kunne ikke tænke på ham, som min herre … men hvordan tænkte jeg så på ham? Jeg var på min første retræte lige omkring 1. maj 2023. Tre dage i kreativitet og stilhed på Ådalens Retræte … et sted med et kristeligt fundament. Det med det kristelige sagde mig ikke noget, men generede mig heller ikke. Jeg tænkte: De er vel rummelige og giver gerne plads til en søgende sjæl … og det gjorde de. Jeg er ikke til tegning, maling, klippe/klistre og ler … så jeg brugte tiden på at skrive. Og opholdet inspirerede mig så meget, at det lykkedes mig at skrive tre oder på tre dage. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Min første ode på Ådalens Retræte – #128. Ode til mit liv i limbo – beskriver den mentale tilstand, som det var lykkedes mig at opbygge i ugerne før retræten … en indre stilhed … en helt ren tavle … og stor modtagelighed for nye impulser. Jeg var på min første retræte lige omkring 1. maj 2023. Tre dage i kreativitet og stilhed på Ådalens Retræte … et sted med et kristeligt fundament. Det med det kristelige sagde mig ikke noget, men generede mig heller ikke. Jeg tænkte: De er vel rummelige og giver gerne plads til en søgende sjæl … og det gjorde de. Jeg er ikke til tegning, maling, klippe/klistre og ler … så jeg brugte tiden på at skrive. Og opholdet inspirerede mig så meget, at det lykkedes mig at skrive tre oder på tre dage. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.