Krig i Ukraine

I 2021 kunne det meste lade sig gøre, når man var ung og befandt sig i den by, de kaldte det nye Berlin: Kyiv. Catarina, Agatha og Anita stod midt i en ungdom fyldt af Pride, ravefester og litteraturfestivaler, da vinteren kom, og russiske tropper begyndte at samle sig ved Ukraines grænse. Og selv om ingen troede, det ville ske, kom krigen til deres land. Det her er historien om et land og en ungdom. Om hvordan krigen ser ud, når den bliver hverdag. TikTok, geopolitik, tv-serier, Stinger-missiler og at grine af fyre, der sender latterlige beskeder. Det her er historien om 'generation uafhængig'.

I 2020 blev Putins fjende – den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj – forgiftet ved et attentatforsøg. Navalnyj overlevede kun med nød og næppe. Meget har peget på, at Putin stod bag, men attentatforsøget er aldrig blevet opklaret. Det laver den nye dokumentarfilm ’Navalny’ om på. Mens Putin fører krig mod Ukraine, vil filmen sætte et ansigt på russernes modstand mod Putin. Men hvor stor er den modstand egentlig ude i virkeligheden? Det spørgsmål svarer Politikens internationale kommentator Michael Jarlner på i dette afsnit.

Billederne fra den ukraniske by Butja markerer et skifte i krigen i Ukraine. For det er ikkesønderskudte bygninger, dræbte soldater eller bombede tanks, øjet møder. Det er – tilsyneladende – billeder af helt almindelige mennesker. Civile liv stoppet midt i en vejrtrækning. På cykel. Med indkøbsposen fuld af aftensmad. Almindelige ukrainere dræbt af russiske styrker. Og hvis det ér det, billederne viser, er der tale om krigsforbrydelser. I dette afsnit fortæller Politikens forsvarsredaktør om Butja og om krigens regler.

Billederne fra Ukraine bliver ved med at rulle hen over vores skærme: Krig, død og ødelæggelse. Men måske kan det snart ændre sig. Fra Moskva er der nemlig kommet nye toner, der tyder på, at Rusland kan nøjes med mindre end en total sejr. Og i Kyiv lyder præsident Zelenskyj som en mand, der kan kende et godt kompromis, når han ser det. Analytikere i hele verden forsøger lige nu at tolke de seneste meldinger, og i dette afsnit giver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, sit bud på, om vi begynder at se enden på krigen.

I mere end to uger har den danske fotograf Jan Grarup bevæget sig gennem krigen i Ukraine. Siden han krydsede grænsen til Moldova, er han kommet tættere og tættere på kampene og frontlinjen. Nu er han nået frem til storbyen Kharkiv, der konstant bliver ramt af russiske raketter, bomber og granater. På gaden, i lighuset og på hospitalerne har han mødt ofrene for den blodige krig i Europa.

Tv, radio og hjemmesider er fyldt med analyser og kommentarer om angrebet på Ukraine. Men får vi sandheden? Eller mangler der noget i vores fortælling om krigen? Det mener Politikens internationale kommentator Michael Jarlner. Han synes groft sagt ikke, historierne fra Ukraine har været brutale nok. For hvordan ser der ud, der hvor granaterne slår ned? Hvor mange er blevet slået ihjel efter tre ugers krig? Hvorfor laver medierne flere historier om flygtningene, end om dem, der dør?

I årevis har London været hjemsted for russiske oligarker, som beskyldes for at have hvidvasket deres beskidte penge, mens Storbritannien har vendt det blinde øje til. Men med Ruslands invasion af Ukraine har Boris Johnson erklæret krig mod Putins rigmænd. I dette afsnit fortæller Politikens korrespondent i London, Nilas Heinskou, om, hvordan Chelsea-ejeren Roman Abramovich og andre rige russere pludselig kom til pengene – og om hvordan de nu må vinke farvel til det søde liv.

Troede Putin selv på, at Rusland hurtigt og effektivt kunne vippe Zelenskyj af pinden, indsætte en russisk-venlig regering og derefter styre Europas næststørste land uden store bump på vejen? Noget tyder på det. Men han tog fejl. For Ruslands militære strategi i Ukraine lykkedes ikke. Hvordan kunne Putin tro, at Ukraine var et nemt bytte? Og hvad så nu? Hvordan vil krigen udvikle sig, nu hvor Putins plan fik modstand, ikke bare fra ukrainerne, men fra resten af verden? Og hvad bliver Ruslands modtræk?

Sjældent har vi haft så meget brug for at forstå, hvordan folk tænker og handler i Rusland. Og sjældent har vi været så effektivt afskåret fra det. Facebook er lukket. Twitter er lukket. Og vestlige medier hjemkalder deres korrespondenter i frygt for en fængselsstraf på op til 15 år. Hvis det her er et nyt jerntæppe, er det et lydtæt et af slagsen. Dagens gæst er den russiskfødte antropolog Julia Samokhvalova, der på afstand følger med i, hvad russerne tænker, og hvad de får at vide om krigen i Ukraine. For hvad tænker de egentlig om deres troppers invasion af Ukraine? Om vores sanktioner? Og om deres egen præsident?

1. juni skal de danske vælgere beslutte, om de vil sige farvel og tak til det danske forsvarsforbehold. Det er historisk, og det er vildt, siger Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson. I 1993 besluttede Danmark at stå uden for EU’s forsvarssamarbejde. Men nu er der krig i Europa, og spillereglerne er ændret. Tiden er løbet fra forsvarsforbeholdet, mener politikerne. Spørgsmålet er, hvad de danske vælgere mener. Kan frygten for Putin være med til at ændre den særligt danske linje over for EU, som har præget dansk politik – og den danske selvforståelse – i næsten 30 år?

Mens du sov, slog en russisk granat ned i en sidebygning på et stort ukrainsk atomkraftværk. Panikken ramte store dele af verden, og Ukranies præsident Zelenskyj advarer om akut fare for hele Europa. Hvor farlig var situationen? Hvorfor angriber russerne et atomkraftværk? Og hvilken betydning har det, at netop Ukraine var centrum for den største atomkraftulykke nogensinde – Tjernobyl-ulykken i 1986?

To dage efter Ruslands invasion gik Ukraines minister for digital omstilling, Mykhailo Fedorov, på Twitter for at rekruttere cybersoldater og henvendte sig til det internationale hackermiljø. Han ledte efter mennesker, der er parate til at slås med nuller, ettaller og koder for at forsvare Ukraine mod cyber- og hackerangreb. »Vi skaber en IT-hær«, skrev ministeren. »Vi har brug for digitale talenter. Der vil være opgaver til alle. Vi fortsætter kampen på cyberfronten«. Men hvilke våben kæmper IT-soldaterne med? Hvordan er Ukraine allerede blevet ramt af cyberangreb? Og hvorfor frygter hele verden de russiske hackere? Det svarer journalist på Politiken Alexander Sjöberg på i dagens afsnit.

Krigen i Ukraine var kun få timer gammel, da verden havde fået en ny helt: Præsident Volodymyr Zelenskyj. Med en baggrund som skuespiller, komiker og tv-stjerne kunne Zelenskyj ved første øjekast ligne et popfænomen. Men på én uge er Ukraines præsident trådt i karakter som rette mand på rette sted. Når han taler, lytter ikke bare hans eget folk, men hele verden. For i en krig kan talegaver og scenisk nærvær bøje virkeligheden og vende udviklingen. Zelenskyj er historien om et land, der nægter at bøje nakken. Men det er også en historie om ordets magt.

Ukrainske Pavlo bor i byen Bila Tserkva omkring 80 kilometer syd for hovedstaden Kyiv. Gennem sit virke i en NGO har han kontakt til unge studerende over hele Ukraine. I det her afsnit fortæller han om sin egen torsdag morgen i sidste uge, hvor han sad med sin te og skulle til møde i hovedstaden, da den første eksplosion ramte hans hjemby. Han fortæller om panikken, der brød ud. Om køerne ved hæveautomaterne. Om de folk, der ville væk. Om et land, der står sammen som aldrig før. Og som tror på, at de vil sejre. Fordi de er nødt til det. Fordi det er den eneste vej til frihed.

De fleste, der forlader Ukraine lige nu, er i chok. Over det liv, de har forladt. Over bomberne, der sprænger byer og mennesker i stykker. Over de mænd, de har måttet efterlade, så de kan forsvare Ukraine. Ægtemænd. Kærester. Fædre. Sønner. Politikens Martin Bjørck befinder sig i grænselandet, hvor Polen støder op til Ukraine. Her vender ukrainske mænd hjem for at slås for deres land. Mens tusindvis af kvinder på flugt fra krigen krydser grænsen.

I en tale søndag gav Ruslands præsident Putin ordre til, at styrker med adgang til atomvåben skulle gøre sig klar til kamp. Putin begrundede sin voldsomme udmelding med vestlige lederes ”aggressive udsagn” om Rusland. Et gammelt monster er dermed vækket til live: Frygten for en atomkrig. Hvor reel er truslen? Og hvem i Rusland ville kunne standse præsidenten, før han trykker på knappen?

Sanktioner. Det er Joe Bidens – og EU’s – foreløbige modtræk mod Putins invasion af Ukraine. I det her afsnit har vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner i studiet. Vi spørger ham: Hvad er målet med sanktionerne? Og er det nok at ramme Rusland på økonomien – når Putins hær står lige udenfor Kiev?

Lyden af et hult drøn. Så en bilalarm. Derefter fotografen, der banker på døren og fortæller, at to bomber er slået ned tæt på hotellet. Sådan begyndte dagen i går for Politikens EU-korrespondent Kjeld Hybel efter en nat, hvor russiske præsident Putin indledte invasionen af Ukraine. Sammen med fotograf Martin Lehmann er Kjeld Hybel udsendt for at dokumentere den kuldslåede virkelighed, Ukraines 41 millioner borgere står midt i. I dette afsnit tager han telefonen, mens han og Martin Lehmann sidder i en bil på vej væk fra Kramatorsk i Donbass-regionen. Hvad er det for et forandret Ukraine, der suser forbi bilens vinduer, mens de søger væk fra Putins angreb?

I nat angreb den russiske præsident Putin nabolandet Ukraine. Der er meldinger om eksplosioner og raketangreb i nord, øst og syd-Ukranie. Også hovedstaden Kijev er under angreb. Det, mange har frygtet, er her til morgen en realitet: Der er krig i Europa. Så hvad ønsker Ukraine, at Vesten skal gøre? Hvad truer Putin med? Og hvordan vil Vesten reagere på den russiske invasion? Det besvarer Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, i dette afsnit.

En krigstale er den blevet kaldt. I det her afsnit laver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, en tekstanalyse af den tale, Ruslands præsident Putin holdt mandag aften. I talen tog Ruslands stærke mand det provokerende skridt at erklære to regioner for selvstændige – inde i nabolandet Ukraine. Men hvorfor brugte Putin den retorik, han gjorde i sin tale, og hvem talte han til?Hvad kan Vesten gøre? Og er det muligt at standse russiske tanks ved at ramme Rusland på pengepungen?