Braendende Boger

Bogen “The Game” - skrevet af den amerikanske journalist Neil Strauss - blev ved udgivelsen i 2005 lynhurtigt en international bestseller og snart brugt som bibel for en generation af unge mænd, der forfører kvinder med indøvede strategier, der næsten nærmer sig matematiske formler. De fleste af disse 'scoretricks' er dog et udtryk for tydelig misogyni, ren manipulation og en datingkultur, hvor man "forbruger" hinanden. Derfor taler vi i dagens afsnit af "Brændende Bøger" med Mathias Stilling der læste bogen som teenager, om bogens tiltrækningskraft, hvordan det var at bruge dens scoretricks på virkelige mennesker, og om det kvindesyn, der ligger bag.

Hvor mange normer om parforhold, familiekonstellationer og sex-manuskripter kan én person ødelægge, alene gennem sin frihedstrang, sin sex- og livslyst? Med forlæggeren af den genopdagede klassiker “Kunsten at glædes”, Louise Dorthea Vind, der var for voldsom til samtidens Italien, sætter vi fokus på hovedpersonen Modesta’s seksuelle udvikling, fra den spæde opdagelse til ejerskabet over sin seksualitet, der stod i livslang opposition til Siciliens og Italiens moralkodeks i det 20. århundrede.

I 1914 skaber den danske maler Kristian Zahrtmann maleriet "Adam i Paradis". Her ser vi en ung, smuk og muskuløs Adam omgivet af de skønneste planter, de vildeste farver. Men hvilke meninger knytter der sig til et maleri, der på flere måder dyrker den unge mands skønhed? Var Kristian Zahrtmann selv homoseksuel? Og hvorfor brugte den danske forfatter Rakel Haslund-Gjerrild brugte seks år af sit liv på at skrive om maleren fra Rønne? I det afsnit af "Brændende Bøger" taler vi med Rakel om hendes prisvindende værk "Adam i Paradis" fra 2021. En roman som, udover at nærme sig malerens liv, undersøger, hvordan det var at være homoseksuel i Danmark dengang lægen ville behandle dig for det, og politiet vide, hvem du senest har onaneret sammen med.

Nekrofili. Et mystisk og dybt taburiseret område af seksualiteten, som kun de færreste har turde forsøge at forstå. Ikke desto mindre er det emnet i den franske skandaleforfatter Gabrielle Wittkop’s “Nekrofilen”, fra 1972. Men hvordan i alverden opstår en "fetish" som nekrofili, og hvordan påvirker det et liv at ville udleve den? Kan det virkelig ses som en form for kærlighed, som vores fortæller påstår, og hvorfor ønsker man overhovedet at udgive en bog om netop dette emne? Lyt med, når vi sammen med forlægger fra Forlaget Sidste Århundrede, Mads Peder Lau Pedersen, snakker om "Nekrofilen".

I det sidste afsnit af “Brændende Bøger” sendt live på 24syv, ringer vi til nogle af de læsere, der har gæstet programmet og spørger hvilke bøger, der har påvirket dem mest, deres ynglingsbøger. Hør blandt andet brandtaler for: Stormfulde Højde, Emily Brontë Hyperion, Dan Simmons Ulysses, James Joyce Arv og Miljø, Vigdis Hjorth Ærlige Vers, José Martí Pan, Knud Hamsun The Dispossessed, Ursula K. Le Guin Mrs. Dalloway, Virginia Woolf Lolita, Vladimir Nabokov City Slang, Søren Ulrik Thomsen

Hvordan forklarer man det onde i verden? Voltaires verdenskendte hovedperson Candide får i løbet af sit liv en lang række tæv - Først bliver han tvunget væk fra sin elskede, dernæst sendt i krig, ramt af et jordskælv, og senere, dømt til døden. Alligevel gør det ham ikke så meget. Vi skal være taknemmelige, forklarer han, for vi lever trods alt i den bedste af alle verdner. Lyt med, når vi sammen med Nanna Schmidt Nordestgaard spøger, hvorfor Voltaire insisterer på at lade Candide møde alt det dårlige i verden, og, hvilke tips til overlevelse vi selv kan finde i denne en af verdenshistoriens sjoveste bøger.

I “Hærværk”, Tom Kristenens roman fra 1930, finder vi en fortælling om København i 20’erne, digterdrømme, drabelig alkoholisme, og et håb om, at der findes noget kreativt og brugbart i forfaldet. Her venter slåskampe og kønssygdomme, kommunister og misogyni, arrogante journalister og forliste skæbner, alt sammen skrevet i et jazz’et, næsten nutidigt sprog. Men hvad i bogen er sandt og hvad er falsk i forhold til forfatterens eget liv? Er København nogensinde blevet vildere beskrevet i dansk litteratur, og hvorfor kaster vores kære hovedperson, Ole Jastrau, sig ud i forfaldet, i hærværket, uden at se sig tilbage? Lyt med, når vi sammen med Elizabeth Blicher dykker ind i en ikonisk dansk klassiker.

Et spøgelse går gennem Europa - kommunismens spøgelse. Sådan lyder de allerførste ord i “Det Kommunistiske Manifest” fra 1848, skrevet af Friedrich Engelsk og Karl Marx for at udarbejde et teoretisk og praktisk partiprogram til det kommunistiske parti. I dag står manifestet tilbage som en af mest betydningsfulde tekster i verdenshistorien. Skrevet i en selvsikker og endda sassy stil, spøger dens argumenter og analyser stadig. Men hvordan skriver manifestet en ny verdenshistorie på knap 40 sider? Har teksten overhovedet noget at gøre med litteratur, og hvorfor er forfatterne så sikre på kommunismens uundgåelige sejr? Lyt med, når vi snakker med professor Mikkel Bolt om "Det Kommunistiske Manifest".

I Adolf Hitlers autobiografiske manifest fra 1925, “Mein Kampf", finder man opskriften på den nazistiske ideologi, som ledte til 2. Verdenskrig. På uhyggelig vis forudser den Holocaust, Tysklands annektering af Østeuropa og den totale krig som snart blev til virkelighed. Hitler dikterede bogens 700 sider til sin sekretær, mens han sad fængslet for højforræderi efter et kupforsøg. Den blev så stor en succes, at den i 1943 var udkommet i mere end 10 millioner eksemplarer. Indtil 2. Verdenskrig slutter, hvor den pludselig står tilbage på tyskernes boghylder som et urørligt dokument, der var forbudt at udgive. Lyt med, når vi sammen med lektor Moritz Schramm spørger, hvad står der rent faktisk i "Mein Kampf", hvilken indflydelse manifestet fik I Tyskland, og om vi burde eller ikke burde forbyde bogen den dag i dag.

I Marquis de Sades romaner fra slutningen af 1700-tallet, imens den franske revolution samtidig var på sit højeste, møder vi den mest ekstreme og grænseoverskridende pornografiske litteratur, der nogensinde er skrevet: Vi snakker om sex blandet med voldtægt, tortur, pædofili, nekrofili, mord. Sadisme. Men samtidig finder man i de Sades bøger en lige så ekstrem vilje og lyst til at bryde fri fra alle verdens hierarkier, normer og regler. En slags oplysningsfilosofi kørt ad absurdum. Lyt med, når vi sammen med forfatter Sidsel Sander Mittet spørger, om det er filosof eller afstumpet porno. Når vi undersøger, hvordan de Sades egen historie hænger sammen med Frankrigs historie, og hvorfor bliver han ved med at fascinere os den dag i dag.

En bacille er sluppet løs i Europa. Dem der smittes af den, oplever meningsløshed, en mangel på retning, og en følelse af, at apokalypsen nærmer sig. Europa er døende. Den såkaldte eurobacille er det gennemgående motiv i den fransk-tyske digter og forfatter Yvan Golls tre romaner: “Eurobacillen” fra 1927, “Ned med Europa” fra 1928, og “Sodoma og Berlin” fra 1929. Her er mellemkrigstidens apati, vanvid og kaos i fokus. Men hvorfor er Europa og dets gamle kultur ved at dø? Og skal man som personligt modsvar læne sig tilbage og nyde forfaldet, hengive sig til dekadencen? Og er bøgerne en satire over samtiden, eller en profeti over fremtiden? Lyt med, når vi sammen med oversætter Adam Poulsen taler om en vild Europa-triologi, der kun for nyligt er blevet genopdaget og udgivet på dansk.

“Det, som er tilladt, afskyr man. Sjælen er ude på at fare vild og elsker at krænke." I den antikke satiriske roadroman, Satyrikon, følger vi tre venner, elskere og rivaler, som rejser og/eller flygter ned gennem italien i det første århundrede. De er fattige, sultne og liderlige, og skal hustle sig igennem hverdagen for at overleve. De stjæler, bliver voldtaget og bytter hele tiden roller, imens et luksuriøst og hyklerisk romersk klassesamfund åbenbarer sig for os. Lyt med, når vi sammen med lektor Christian Dahl spørger, hvordan det er muligt, at dens beskrivelser af sex og ombytning af heriarker stadigvæk både kan tænde og få os til at rødme den dag i dag - knap 2000 år efter den udkom? Hvem var forfatteren til den ekstremt fragmenterede bog, og hvordan har Satyrikon i det hele taget påvirket vores syn på antikken?

"Litteraturens Krav paa Frihed maa bøie sig for Samfundets Krav paa Tugt" Tugt betyder opdragelse og sådan lød politiets begrundelse, da man i 1881 beslagslagde Herman Bangs debutroman, Haabløse Slægter. Bang var kun 23 år gammel, og snart stod han til to års fængsel imens bogen kom for retten. Det endte dog med, at den delvist selvbiografiske bog herfra kun udkom i en stærkt censureret version, og som følge stort set blev glemt i mange år. I dagens afsnit af “Brændende Bøger” skal vi sammen med historiker og forfatter, Lars Henriksen, tilbage i tiden for at forstå, hvad der præcist gjorde debutbogen ulovlig. Samtidig mindes vi en særlig dansk forfatter, som blev født på Als, men døde på mystisk vis i Utah, USA, og som igennem sit liv mødte megen modgang, homofobi, kritik, men også fik stor berømmelse og betydning for dansk litteratur. Inden vi til sidst undersøger om vi kan, og bør(!), rejse et museum for Herman Bang.

Selv når man er færdig med at læse Johannes V. Jensens klassiker fra 1901, kan man godt være i tvivl om, hvad man lige har læst, hvad den rent faktisk handlede om. Alligevel er bogen flere gange blevet udråbt til den bedste danske roman fra det 20. århundrede. Billedsproget, metaforerne og musikaliteten i teksten fremhæves som noget af det vildeste i det danske sprog. Samtidig følger vi den hævngærrige drømmer Mikkel Thøgersen, som ved siden af Kong Christian d. 2. oplever nogle af de største begivenheder i Danmarkshistorien ved siden af Christian d. 2. Men hvorfor er det så svært at få hold på handlingen? Hvorfor fokuserer Jensen så meget tilværelsens mest dystre fænomener i form af hævn, mord, voldtægt, krig, meningsløshed, død? Og er det Danmarks bedste roman?

Hvilken fremtid er mest uhyggelig? Den, hvor dit mest intime privatliv overvåges af et straffende tankepoliti? Eller den, hvor al personlig frihed er druknet i sexorgier og euforiserende stoffer? “Fagre nye verden” og “1984” minder om hinanden. Udgivet med kun 17 års mellemrum, er de skrevet af englændere og handler begge to om politiske systemer, som i fremtiden øger kontrollen over vores liv. Men er alligevel har de vidt forskellige idéer om, hvordan fremtiden kommer til at se ud og hvordan kontrollen vil foregå. Mens Big Brothers altseende øjne holder mennesket i kort snor i 1984, så har systemet i Fagre Nye verden fjernet enhver individuel frihed ved at overstimulere vores sanser. Lyt med, når vi sammen med filosof Carsten Fogh Nielsen diskuterer forskelle og ligheder, og hvilken af de to ikoniske dystopier der bedst forudså fremtiden.

Kan du forestille dig en verden uden Harry Potter? Uden Hogwarts, Dumbledore og Voldemort? Siden “Harry Potter og de vise sten” udkom tilbage i 1997, har millioner af børn og unge mennesker delt en helt unik og magisk forestillingsverden. Bogserien blev lynhurtigt til den mest sælgende nogensinde; samtidig fik fantasy-genren et selvtillidsboost, der måske aldrig før er set, imens millioner af Harry Potter-fans stadig i dag taler om bøgerne som den største læseoplevelse i deres liv. Lyt med, når vi sammen med litterat og fan, Klaus Brix Andersen, taler om hvorfor og hvordan barnet med lynet i panden påvirkede en hel generation.

Hvis du nogensinde har frygtet, at en syndig handling begået i dette liv, vil straffe dig i det næste, dybt nede i et helvede fuld af ild og mærkelige væsner, så er det muligt, at du har fået den idé fra “Dantes guddommelige komedie”. Udkommet for mere end 700 år siden, er det fortællingen om Dante, som, ledsaget af hans litterære helt Virgil og hans romantiske crush Beatrice, rejser igennem de tre katolske dødsriger: Helvedet, Skærsilden og Paradiset. Lyt med, når vi sammen med oversætter og forfatter Thomas Harder taler om den ekstremt indflydelsesrige bog, for at forstå, hvorfor Dante begiver sig ud på denne rejse, og hvordan bogen har påvirket vores egen forestilling om helvedet.

Da programmet "Brændende Bøger" startede for et år siden, var det svært at forudsige, hvor bogstavelig titlen skulle vise sig: Man brænder nemlig stadig bøger af i 2023. Både i Danmark, hvor vi fik den meget omtalte koranlov, men bestemt også i USA, hvor man de sidste 12 måneder har forbudt og brændt historisk mange bøger på skoler og offentlige biblioteker. Derfor skal vi i denne nytårsspecial skabe os et overblik over litteraturens status, når de kommer til modstandspotentiale, censur og brændbarhed. Sammen med satire- og censurforsker, Dennis Brink Meyhoff, spørger vi, hvorfor netop bøger regnes for farlige, hvilke emner der ikke må skrives om, og hvilken betydning det kan få for litteraturen i fremtiden.

Hvad lærer man om livets mening ved at vandre igennem en meningsløs verden? I 1932 udgiver den franske forfatter Louis Ferdinand Céline sin debutroman: "Rejse til Nattens ende". Fortalt i et råt hverdagssprog følger man fortælleren Bardamu, som oplever første verdenskrig på egen krop, mærker den europæiske kolonialisme i Afrika, kapitalismen i USA, inden han rejser hjem til Frankrig igen. En dyster, uhyggelig og alt for realistisk verden, som efterlader læseren med en mistet tro på humanisme, oplysning og fremtiden. Samtidig er Celine selv en meget kontroversiel forfatter. Frem mod anden verdenskrig skrev han antisemitiske pamfletter, og advokerede for en alliance mellem Frankrig og Nazityskland. Da krigslykken vendte, flygtede han sammen med sin hustru, kat og andre nazister til Danmark, hvor han endte i Vestre fængel. Lyt med, når vi sammen med forfatter og dramatiker Jokum Rhode spørger, om der overhovedet findes nogen mening med livet i bogen, som også kaldes en nihilistisk dannelsesroman, og hvorfor vi trods kontroverserne skal blive ved med at læse Céline i dag.

I 2022 udkommer den danske forfatter, Cecilie Lind, med “Pigedyr”. En bog, der ofte er blevet kaldt en Lolita-fortælling set fra pigens perspektiv. I bogen følger vi nemlig Sara, der fortæller om hendes problematiske og ret klaustrofobiske barndom og teenage-år, om hendes destruktive venskab med veninden Rosa, og frem for alt, hendes forelskelser i to mænd, langt ældre end hende selv. Hun begærer mændene, bruger bevidst sin seksuelle magt over dem, mens føler sig samtidig spærret inde i deres ejerfornemmelser, begær og manglende evne til at passe på hende. Lyt med, når vi spørger Cecilie Lind, hvad gør det ved et menneske at føle sig seksuelt begæret og objektiviseret. Hvordan både skønhed og seksualitet kan omsættes til magt. Og hvorfor vores samfund og kultur stadig er så fikseret på den purunge pige.