W.S. Reymont

"Vinteren nærmede sig. Endnu kæmpede den med høsten og strøg langs den skiferblå himmelrand brummende ligesom et sultent vilddyr, der når som helst kunne springe på og hugge tænderne i verden – endnu gav de byger, der trak op, kun et tyndt lag hurtigt...

"Det var vårtid og ved gry. Aprildagen lettede sig dorsk fra sit leje af mørkhed og tåge, ligesom en karl, der, uden at have udsovet sin træthed fra i går, allerede skal af fjerene, ud og have fat i ploven igen. Det lysnede, men alt lå i fuldkommen...

"Gang efter gang kom et vindstød farende ind gennem de åbne døre og vinduer, hvislende og hvinende, så den dødes hår og den sidste kertelue flagrede i trækken. Men det hjalp ikke. Boryna rørte sig ikke af pletten, han vågnede ikke, hverken for at gå i...