Filmtoppen

Hvorfor rammer nogle film bare mere rent end andre? Hvad er det for en dynamik i medielandskabet, der gør, at visse typer film løfter sig fra velfugerende komedie til et folkekomediefænomen? Sådan en rejse tog filmen De Urørlige i 2011, da den var måske den mest hypede franske film, komedie og måske endda også biograffilm i almindelighed. Den succes havde instruktør-makkerskabet Olivier Nakache og Éric Toledano nok ikke regnet med. De urørlige er inspireret af dokumentaren A La Vie, A La Mort fra 2004, og skildrer både rørende, bittersødt og humorisktisk, hvordan det umage par, Phillipe spillet af Francois Cluzet og hans handicaphjælper Driss spillet af Omar Sy, finder hinanden i et smukt venskab gennem filmen. Derudover kommer vi i denne episode med bud på vores top 3 over bedste folkekomedier gennem tiden.

Moderne Tider fra 1936 er en filmisk svanedans. Det er The Little Tramps sidste optræden på det hvide lærred, og så er det også en tydelig afslutning på stumfilms-æraen - især for Chaplin selv, der havde mere end svært ved at acceptere det nye tonemedie, og der sendes flere skarpe kritiske hilsner afsted, imod den nye trend, i filmen. Moderne Tider er skabt på social indignation og som en kritisk kommentar til gennem industrialerede samfund, hvor chefen kigger med, selv når man går på toilettet. Chaplin balancerer ofte på kanten mellem gal og genial, når vi anmelder ham her i Filmtoppen. Spørgsmålet er på hvilken side af stregen, han lander denne gang med filmen Moderne Tider.

I 2002 filmatiserede Roman Polanski Wadyzlaw Szpilmans roman Pianisten fra 1946. Filmen er et ganske personligt projekt, da Polanski selv har en baggrund i Holocaust, da hans mor forsvandt i Auschwitz og han og faren måtte flygte fra Krakow-ghettoen. Filmen blev et internationalt genenmbrud for Adrien Brody, som giver en Oscar-vindende præstation som Spzilman i et krigshærget Warszawa og blandt jødehadende nazister, hvor han er evigt på flugt og både dygtigt og heldigt forsøger at overleve. Filmen er bredt appellerende med et straight forward narrativ, der sikrede den flotte tal i box office samt en masse priser. Men fremstår filmen stadig som en perle her 22 år efter premieren? I denne episode aktualitetsanmelder vi også: The Zone of Interest (2023).

I 2006 skabte gangsterfilmens grand old man, Martin Scorsese, endnu en film om psykopatiske gangtere. Denne gang var settingen i New York dog skiftet ud med Boston, irsk folkmusic og et plot fyldt med informanter, rats og meget mere. Her møder vi storspillende Jack Nicholson, Mark Whalberg og Leonardo DiCaprio samt et basalt spændende plot, hvor det gælder om ikke at blinke først for ellers er du afsløret. Spørgsmålet er dog, om filmen stadig holeder i dag, og om det virkelig kan være, at den er en af Scorseses allerbedste, da den figurerer her i starten af top 40. Derudover aktualitetsanmelder vi Lærerværelset (2023).

Hvis du ikke fik hele sæson 6 med, så har du nu muligheden for at få den store opsamling, når vi gennemgår alle 10 film kort og rangerer dem på vores egen top 100-liste, som inden denne episode rummer 50 film. Det bliver et glædeligt gensyn med Arnold, Indy, McFly, Hitchcock, Coppola, syngende savanne-dyr, Nolan, korttidshukommelse, magi og musiklæreren fra Helvede. Og vanen tro, ser vi selvfølgelig også frem mod sæson 7's 10 nye film, som denne gang bl.a. tuner ind på de helt store sort-hvide Hollywood-klassikere.

I 1981 instruede Steven Spielberg og Georg Lucas en skælsættende eventyrfilm, som ville blive den første af sin slags i en elsket filmpranchise, som sidste år fik sin afslutning med Indiana Jones and The Dial of Destiny. I den første film - Raiders of the Lost Ark - lærer vi hovedpersonen Indiane Jones, spillet charmerende og med glød af Harrison Ford, at kende som den kække arkæologi-professor, der det ene øjeblik løser gåder i forhistoriske huler fyldt med fælder, og i det næste forelæser på Harvard til lyden af kærligheds-sukkende kvindelige studerende. I denne episode anmelder vi eventyrfilmen over dem alle og lader eventyr være det helt store kodeord generelt. Vi aktualitetsanmelder også: Indiane Jones and the Dial of Destiny (2023)

I 1991 gav James Cameron os en af filmhistoriens flotteste og mest skræmmende 2'ere i form af sci-fi-action-gyser-(lidt slasher)-braget Terminator 2: Judgment Day. Filmen satte helt nye standarder for special effects, men også praktiske effekter. Generelt var filmen på alle områder årtier foran sin samtid. Og skulle man være i tvivl om, hvorvidt Arnold Schwarzenegger var en superstjerne, så var ingen det næppe efter denne film. I denne spisode dykker vi ned i Terminator-franchisen, robotter og AI. Vi aktualitetsanmelder: The Creator (2023)

Kære Filmtoppere - godt nytår til jer alle! Vi fejrer et forrygende år med en lille nytårsgave til jer alle i form af en special, hvor vi grundigt gennemgår hver vores top 10 over de bedste film og tv-serier fra året 2023. Tak fordi I lytter med og følger vores rejse gennem IMDb-listens 100 bedste film. På gensyn i 2024.

I 1954 byggede mesterinstruktøren Alfred Hitchcock et filmset, som verden ikke havde set lige. På Paramounts store Stage 18 byggede setdesignere og håndværkere et 5-etager højhus med dertilhørende gårdhave, udemiljøer, hovedgade, bar, interiør i de fleste lejligheder, rygende skorstene og ikke mindst en Manhattan skyline. Plottets mester var som altid ambitiøs og perfektionistisk. I Rear Window møder vi fotografen og globetrotteren Jeff, spillet af James Stewart, der sidder lænket til sin lænestol i sin lejligehd under en hedebølge i New York grundet en benskade. Jeff opdager, at hans naboer måske ikke er så uskyldige, som de ser ud til, og snart har han overtalt sin unge kæreste Lisa, spillet af Grace Kelly, til at undersøge en mulig mordsag i lejlighedskomplekset. Men er Jeff blot en simpel vindueskigger, eller er der noget om sagen? I dette afsnit anmelder vi også Netflic-serien The Fall of the House of Usher (2023).

I 1985 skrev filminstruktør Robert Zemeckis og manus-forfatter Bob Gale filmhistorie, da de skabte en af de mest elskede familiefilm til dato. Tilbage til fremtiden er stadig den dag i dag et kæmpe popkulturelt fænomen, hvor alt fra Marty McFly's (Michael J. Fox) puffede dynvest og skateboard, Dr. Emmett Browns (Christopher Lloyd) vilde hår og opspilede øjne, den tidsrejsende DeLorean, mobberen Biff (Tom Wilson), de kitchede, men lækre effekter og soundtracket The Power of Love alle er blevet udødeliggjorte. Filmen er et konglomerat af alle familie-80'er-film på en gang, men den er også over the top sine steder og stædigt insisterende på at befolke filmen med ekstremt todimensionelle karakterer. Derudover aktualitets-anmelder vi: Barbie (2023) Film der yderligere specifikt omtales i denne episode: Source Code (2011) og Interstellar (2014)

I denne specialepisode ser vi nærmere på de bedste film fra 1980'erne. Crepe dit hår og tag dine benvarmere på, og gør dig klar til en nostalgisk omgang walk down Memory Lane til et filmårti med knald på biljagter, action-komedier, muskler, store våben, robotter, aliens, eventyrfilm, praktiske effekter, hårrejsende sci-fi-gys og generelt et filmmedie i vild udvikling. Vi krydrer det hele med en masse indslag fra venner og bekendte, og stiller dem alle spørgsmålet: Hvad er din ynglings-80'er-film?

Damien Chazelle er en instruktør, der ofte yder det sublime i jagten på at forstå og formidle menneskets kamp for det sublime. Det så vi i La La Land fra 2016 og First Man fra 2018 og så sandelig også i episodens film i fokus; Whiplash (2014). Her følger vi Andrews (Mike Tellers) kamp for at blive verdens dygtigste jazz-trommeslager. Men først må Andrew overbevise sin karismatiske underviser (J. K. Simmons), at han overhovedet er værdig til at være i øvelokalet. Whiplash er en af filmhistoriens stærekste duo-præstationer. I 1 time og 46 minutter slår det gnister mellem de to, og filmen sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvor langt man kan og bør gå i kampen for at blive den bedste. Og ikke mindst; hvad prisen er. Episodens anbefalinger er ligeledes to film, der på hver deres måde viser kunstnerens kamp med og mod sig selv i forsøget på at være den bedste.

Ridley Scott redefinerede i 2000, hvordan en episk kostumedrama-film, skulle skæres. Væk med tunge scener med skuespillere i gamle gevandter og bedagede replikker og velkommen til gladiator-rutninger i guld indsmurt i blod, en fortælling med kæmpe patos, action og stilsikker filmisk levering med æstetiske pragtscener og et overdådigt hårrejsende score af Hans Zimmer. Dengang blæste den benene væk under os, men holder den stadig i dag her 23 år efter sin præmiere? Dette diskuterer vi med historiker og cand. mag. Nicolai Hansen og ser dermed også filmen efter i sømmene for historiske ukorrektheder, som den jo også er notorisk berygtet for.

Hvis Diney-film har fulgt dig siden barndommen, så hop med på nostalgi-toget i denne episode, hvor vi hylder alt ved Disney, men også behandler de problematiske og knap så velfungerende aspekter. Vi anmelder denne gang Løvernes konge fra 1994, som af mange anses for at være en af Disneys bedste - måske endda den bedste. Filmen er et festværkeri af farver, sang-hits og uforglemmelige karakterer. Men er filmen lidt for skabelonpræget? Eller lever den op til favoritværdigheden? Derudover rangerer vi vores personlige og fuldstændig subjektive Disney-top-5 med afsæt i barndomsminderne.

Vi fortsætter, hvor vi slap, i Nolan-sporet og tager denne gang på besøg i det victorianske London for at følge Angier (Hugh Jackman) og Borden (Christian Bale) i tryllefilmen The Prestige fra 2006. Der er stadig tale om en kalssisk Nolan-guirlande, men filmen er trods alt mere straight forward end Memento. Til gengæld bliver der skruet mere op for dramaet og klassiske plottwists. Filmen blev skabt på lowbudget, men tog verden med klassisk Nolan-storm og cementerede atter engang Nolan som en af vor tids største filmskabere. Denne episode dedikerer vi trylleri, i al almindelighed, på film.

Det er et vaske ægte Christopher Nolan-paradoks, at det er svært at glemme meta noir revenge-filmen Memento fra 2000, når nu den handler om Leonard (Guy Pearce), der har svært ved at finde sin kones morder, da han ingen korttidshukkommelse har. Filmen fik en lunken modtagelse af samtiden, men står i dag som en af de vigtigste milepæle fra 00'erne. I denne episode anmelder vi filmen og rangerer efterfølgende Nolans film fra værst til bedst. Derudover får I også en længere anmeldelse af Nolans biografaktuelle Oppenheimer. Velkommen til en episode, hvor vi rigtig Nolan-nørder!

Francis Ford Coppolas Dommedag Nu fra 1979 handler kun på overfladen om Vietnamkirgen. Under den tynde overflade gemmer vanviddet sig sammen med moralen og civilisationens forfald. Filmen var et sandt mareridt at filme og producere, settet blæse væk i en tyfon, det samme gjorde filmens budget i overført betydning, nogle skuespillere var på stoffer og Marlon Brando mødte op på settet uforberedt og ude af form. Dommedag Nu blev nærmest Coppolas egen dommedag, men da strabadserne var overvundet fik et mesterværk præmiere, som stadig i dag sætter dybe spor i filmverdenen. Vi er dog ikke helt enige i studiet om, hvor meget og hvordan. Vi har cand. mag. i historie Nicolai Hansen med som gæst i denne episode og episodens anbefalinger har krigens gru og umenneskelighed i fokus.

I anledning af, at Filmtoppen fejrer 5-års-jubilæum, udgiver vi en specialepisode, hvor vi ser tilbage på de sidste 5 år, hvor vi er nu, og hvor vi ønsker, at fremtiden bringer os hen. Hør historien om hvordan to autodidakte filmpodcast-entusiaster helt naivt troede, de havde styr på det hele, da de startede op i maj 2018. Hør ligeledes hvordan en lydisoleret biograf og ordentligt optageudstyr gjorde, at Filmtoppen tog et kvantespring. Tag med tilbage down-Memory-Lane og grin med, når vi fortæller røverhistorierne fra behind-the-scenes-and-never-told-before.

I denne episode samler vi op sæson 5's 10 film, som var en blandet landhandel, og ser frem, med stor begejstring, til sæson 6, som er spækket med store klassikere og mesterværker. Vi rangerer de 10 film i forhold til vores egen top 100-liste, som indtil videre rummer 50 film. Vi glæder os til at lyttes ved i sæson 6, som vi påbegynder optagelserne af her i august.

I 1977 var instruktør Ridley Scott i biografen i Los Angeles. Han var egentlig i USA for at promovere en film, men efter biografoplevelsen kunne han ikke tænke på andet de næste måneder. Han måtte lave sin egen sci-fi-film! Scott havde set Star Wars i biografen, og filmen havde tændt en ild i ham. Filmen skulle ikke være et eventyr som Lucas' film ej heller virkelighedstro som Kubricks Rumrejsen 2001. I samarbejde med H. R. Giger skabte Scott et filmmonster, verden ikke havde set mage og til at duellere mod det overjordiske væsen, på et goldt rumskib i det ydre rum, iscenesatte han den ubevæbnede unge kvinde Ellen Ripley spillet til perfektion af Sigourney Weaver. Et popkulturelt fænomen var skabt, og filmen Alien fik biografpræmiere i 1979 og har siden inspireret en endeløs række af instruktøre til at skabe både sci-fi-film, men også gyserfilm generelt. Derudover har franchisen inspireret til et hav af computerspiltitler. Derfor fokuserer dagens anbefalinger på både film og computerspil inspireret af Scotts sci-fi gysermesterværk.