Historiske Dage-logo

Historiske Dage

History Podcasts

Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske indslag og udvalgte highlights fra festivalen Historiske Dage, som årligt afholdes i Øksnehallen i København – næste gang er d. 29.-30. marts 2025. Læs mere på https://historiskedage.dk

Location:

Denmark

Description:

Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske indslag og udvalgte highlights fra festivalen Historiske Dage, som årligt afholdes i Øksnehallen i København – næste gang er d. 29.-30. marts 2025. Læs mere på https://historiskedage.dk

Language:

Danish


Episodes
Ask host to enable sharing for playback control

Pax Romana. Romerrigets gyldne æra og dets komplekse fred

5/27/2024
Romerne var ikke som os. Det er den centrale pointe for den engelske historiker Tom Holland. Som han siger, har romerne altid været holdt op som spejl mod vores egen civilisation, men på mange punkter giver det ikke mening. I seksualiteten har vi fx gennem den kristne arv været vant til en binær opdeling mellem mænd og kvinder. Men for romerne er det anderledes. Her er den frie romerske borger på den ene side og på den anden er kvinder og slaver. Den frie borger har seksuelt samkvem med alle sine undergivne, og det bliver betragtet som mærkeligt, hvis han ikke har. På Historiske Dage 2024 taler Tom Holland med udenrigsredaktør Anna Libak om Roms guldalder fra år 69-138 e.Kr. Om det anderledes ved den romerske civilisation, men også om årsagerne til, at Rom ender med at herske over et enormt, globalt imperium. Hvordan romerne dels er bedre end alle andre til at slå ihjel, men samtidig også er langt bedre end alle andre til at integrere andre folk i deres samfundsstruktur.

Duration:00:27:39

Ask host to enable sharing for playback control

Ravnene i Rusland: Fra mafia til kleptokrati

5/27/2024
Den russiske stat og landets organiserede kriminelle underverden har fra sovjettiden og frem til i dag været to sider af samme sag. I Sovjetunionen var det smuglernetværk og den uformelle økonomi, der opvejede for den sovjetiske planøkonomis fiaskoer og gjorde det muligt for både de kriminelle og KGB at tjene penge. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod disse to grupper klar til at gribe magten og ressourcerne i Rusland og gjorde det muligt for en mikroskopisk del af den russiske befolkning at blive ufatteligt rige. Som den britiske historiker og Ruslandskender Mark Galeotti påpeger, solgte Mercedes i halvfemserne flere skudsikre limousiner i Rusland i end i resten af verden tilsammen. Også i dag eksisterer der et særligt bånd mellem Kreml og landets kriminelle netværk. På Historiske Dage 2024 tager Mark Galeotti og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab Charlotte Flindt Pedersen os igennem den historiske russiske kriminelle underverden.

Duration:00:31:40

Ask host to enable sharing for playback control

Jena og romantikken. En eksplosion af lidenskab og radikale tanker

5/27/2024
Den stille tyske universitetsby Jena i 1790’erne. Det nuværende Tyskland er på den tid delt op i utallige større og mindre enheder, og det er svært at gennemføre nogen form for censur. Universitetet i Jena er formelt ledet i fællesskab af fire sachsiske hertuger, men ingen sætter sig for alvor i spidsen. Det skaber et vakuum af frihed, som virker tillokkende for mange tyske tænkere. Blandt dem er folk som Goethe, Schiller, Fichte og Schlegel, som gennem deres uenigheder, gensidige støtte, lidenskabelige kærlighedshistorier, hjerteskærende sorg og radikale ideer lancerer Romantikken, revolutionerer opfattelsen af den frie tanke og jeget og inspirerer en ny tids tænkning. Ifølge den tyske historiker og forfatter Andrea Wulf er vi den dag i dag præget af romantikernes radikale forestillinger om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning og høje mål, naturens enhed og frihedens sande mening. På Historiske Dage 2024 taler hun med redaktør og podcastvært Tore Leifer.

Duration:00:25:54

Ask host to enable sharing for playback control

Pax Nordica: Fra en af verdens mest krigeriske regioner til "fredens oase"

5/27/2024
Den store nordiske krig fra 1700-1721 er en afgørende periode, hvor Karl 12. af Sverige, Peter den Store af Rusland og Frederik 4. af Danmark er blandt de fyrster, som kæmper om magten i Nordeuropa. Men set i bakspejlet markerer krigen et brud. Fra at være en af Europas mest krigshærgede regioner, bevæger Norden sig mod at være præget af fred – i hvert fald sammenlignet med resten af kontinentet. Hvad skyldes det? De svenske historikere Joachim Östlund og Andreas Marklund og den tyske historiker Dorotheé Goetze arbejder på forskningsprojektet Pax Nordica, hvor de undersøger overgangen fra krig til fred i Norden. De taler på Historiske Dage 2024 om ændrede magtrelationer i Europa, men også om periodens mentalitetsforandringer, som ændrer opfattelsen af krigen som normal dagligdagsoplevelse og politisk strategi og lancerer freden som et seriøst strategisk alternativ.

Duration:00:24:28

Ask host to enable sharing for playback control

Den dansk-norske skilsmisse 1814

5/27/2024
Da den norske historiker Ruth Hemstad blev spurgt, om hun ville skrive om “tabet af Norge” til serien 100 danmarkshistorier, måtte hun påpege, at titlen tog udgangspunkt i en meget dansk historieforståelse. I stedet kom bogen til at handle om “skilsmissen“ i 1814, hvor en svensk kronprins efter 434 års samvær skød en kile ind i alliancen. Danmark og Norge havde været i union siden 1380, men forholdet mellem de to lande havde ændret sig meget i løbet af perioden, hvor rigets centrum mod slutningen ubestridt var København. På Historiske Dage 2024 taler Ruth Hemstad med historiker Rasmus Glenthøj om, hvordan unionstiden bliver opfattet på hver sin side af Skagerak og kommer også ind på, hvordan de dansk-norske relationer var før 1380 og har været efter 1814.

Duration:00:26:24

Ask host to enable sharing for playback control

Victoria Benedictssons liv og død

5/27/2024
På Vestre Kirkegård i København ligger Ernst Ahlgren begravet, men i virkeligheden er Ernst Ahlgren den svenske forfatter Victoria Benedictsson. Det mandlige pseudonym vidner om en splittet person. Benedictsson nærer et had til sig selv og til sit eget køn. Hun ønsker at være en mand, da det ligger i tidens patriarkalisme, at mænd tænker og skriver bedre. Hun mener selv at have en mands hjerne i en kvindes krop. I 1888 begår hun selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Det er kun tre år efter, at hun har fået sit kunstneriske gennembrud med romanen ‘Penge’. Dør hun af ulykkelig kærlighed til elskeren Georg Brandes? Skyldes selvmordet overgreb i barndommen? Eller er selvmordet en konsekvens af, at hun lever i et patriarkalsk system? I samtale med journalist og radiovært Tore Leifer fortæller den svenske journalist og forfatter Elisabeth Åsbrink på Historiske Dage 2024 om arbejdet med at portrættere Victoria Benedictsson.

Duration:00:26:59

Ask host to enable sharing for playback control

Europa af i går. Efterkrigstidens triumfer og tragedier

5/27/2024
For Oxfordhistorikeren Timothy Garton Ash er det svært at komme i tanke om et bedre år i Europas historie end 1989. I årene, der fulgte efter, så det ud som om, at Europa i en form for naturgiven proces skulle bevæge sig mod mere markedsøkonomi og flere demokratiske frihedsrettigheder for alle. Men man tog udviklingen for givet og glemte, at frihed er noget, man til alle tider skal kæmpe for. Det er det gennemgående tema i Timothy Garton Ash's personlige Europahistorie ‘Europa’ med originaltitlen ‘Homelands’. På Historiske Dage 2024 taler han med redaktør og journalist Marc-Christoph Wagner med udgangspunkt i erindringsværket. Vi kommer blandt andet rundt om faderens udstationering som besættelsessoldat i Tyskland under 2. verdenskrig, om Gartons Ash’s møde med den tidligere tyske kansler Helmuth Kohl og om Østeuropa før og efter jerntæppets fald.

Duration:00:28:01

Ask host to enable sharing for playback control

Stauning: En myte skabt til tiden

12/2/2020
Thorvald Stauning var klippen, der kunne navigere Danmark igennem mellemkrigstidens usikre tider, berolige både folk og erhvervsliv og græde med Christian 10. Men han var også centrum for en velkomponeret myte og en unik førerdyrkelse på dansk jord. Det har vi bedt Tim Knudsen, forfatteren bag fembindsværket ’Statsministeren’, om at fortælle mere om. For hvordan blev myten Stauning skabt? Hvilken rolle spillede tidens nye frembrusende medier? Hvem var Stauning i virkeligheden? Og kan det virkelig passe, at vi har set en decideret førerkult - ikke ulig udlandets - omkring en statsminister i Danmark, som Tim Knudsen beskriver det, der ovenikøbet trak på inspiration fra Tyskland? Det og meget mere får du et indblik i i denne episode af Historiske Dages podcast, hvor Andreas Kildegaard er vært og besøger Tim Knudsen. Foto: Arbejdermuseet

Duration:00:47:48

Ask host to enable sharing for playback control

NATO - hvad nu?

4/24/2019
NATO fyldte 70 i 2019. Og som hos alle 70-årige er der begyndt at melde sig et par skavanker efter en svær overgangsalder fra kold krig til et nyt årtusind, hvor fødselaren bl.a. har lagt sig betydeligt ud. En af de nye udfordringer hedder Trump. Hvad betyder hans præsidentembede for alliancen, og bør Europa rykke tættere sammen og klare sig selv, som bl.a. Tysklands kansler Angela Merkel har givet udtryk for? Kan vi finde svarene i alliancens historie, eller må vi se på situationen med helt friske øjne? Museumsinspektør Iben Bjørnsson fra Koldkrigsmuseet Stevnsfort i samtale med Generalsekretær i Atlantsammenslutningen og historiker Lars Bangert Struwe.

Duration:00:22:22

Ask host to enable sharing for playback control

Pacifist i en brydningstid

4/24/2019
I 1968 blev den tyske studenterleder Rudi Dutschke skudt ned på åben gade af den højreradikale Josef Bachmann. Rudis søn, Hosea Dutschke, har skrevet historien om sin opvækst i Aarhus og om forholdet til sin berømte far. Hosea Dutschke fortæller i en samtale med lektor Søren Hein Rasmussen om sine tidlige erindringer, farens politiske ståsted og tilblivelsen af hans bog ”Rudi og jeg”.

Duration:00:21:01

Ask host to enable sharing for playback control

Ran, ild og sværd

4/24/2019
Vikingerne vækker de flestes interesse – og bliver centrum for debat, når de optræder i store tv-serier som 'Vikings' eller som voksfigurer i en Jim Lyngvild-udstilling på Nationalmuseet. Arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg har alligevel kastet sig over udfordringen at formidle den samlede fortælling om vikingerne. I en samtale med historieformidler Liv Thomsen forklarer Jeanette Varberg, hvad hendes motivation bag det omfattende formidlingsprojekt har været, og hvordan hun har forsøgt at hædre de kvinder, som også fortjener en plads i vikingernes historie.

Duration:00:23:14

Ask host to enable sharing for playback control

Scavenius: Mellem løgn og overlevelse

4/24/2019
Blev Danmark forrådt eller frelst af Erik Scavenius under besættelsen? Med udgangspunkt i sit politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius fortæller Birgithe Kosovic i samtale med historiker Bo Lidegaard om mennesket og embedsmanden. Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie diplomat? Og hvad kan han sige os i vores private liv? Hvordan bevarer man sin frihed igennem tider med personligt svigt og politisk fjendskab?

Duration:00:25:43

Ask host to enable sharing for playback control

Svenskekrigene: Danmark på kanten af udslettelse

4/24/2019
I sommeren 1657 så Danmark sig nødsaget til at erklære Sverige krig. Den efterfølgende Roskildefred blev knusende med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden varede kort, inden svenskerne invaderede Sjælland med det mål at udslette Danmark. Stormen på København blev afværget i 1659, men først i 1660 blev den endelige fred indgået med hjælp fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult hærget det meste af landet. I en samtale med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller fortæller historiker Lars Christensen medrivende om, hvad der gik forud for den danske enevælde, og hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins.

Duration:00:23:06

Ask host to enable sharing for playback control

Naturlig, nødvendig og retfærdig?

4/24/2019
Lensafløsningsloven i 1919 – en af Danmarkshistoriens mest gennemgribende omfordelinger af jord og ejendom – blev til på et bagtæppe af krigsøkonomi, frygt for revolution og gullaschbaroners nyrige skørlevned. Hvad var baggrunden, hvorfor gik man så radikalt til værks, og hvad blev konsekvenserne? Historiker, ph.d. Niels Peter Stilling og dr.phil. og kulturhistoriker Jesper Laursen trækker linjerne op i en samtale med journalist og forfatter Poul Pilgaard Johnsen.

Duration:00:24:39

Ask host to enable sharing for playback control

Demokratiet under pres

4/24/2019
Friheden og demokratiet er under pres – også i vor egen verden. I både USA og Europa buldrer populismen frem. Men hvor bekymret skal man være – og hvilke historiske referencer er det godt at have i bevidstheden? Få er bedre egnet til at belyse det end den amerikanske historiker og Yale-professor Timothy Snyder, som er bogaktuel med ’Vejen til Ufrihed’, hvor han ser nærmere på, hvordan demokratier kan udhules og ødelægges. Journalist Marcus Rubin interviewer Timothy Snyder.

Duration:00:25:06

Ask host to enable sharing for playback control

De fremmede iblandt os – Grundtvig som nationalist

4/24/2019
Under den første slesvigske krig var danskernes forhold til de tyske naboer præget af fjendskab. Grundtvig var, som mange andre, bekymret for tyskernes ekspansion. Alligevel mente han, at danskerne burde dele Slesvig med tyskerne. Grundtvig er senere blevet kaldt nationalist – men var han det? Og hvordan hænger det sammen med hans ønske om at gøre Danmark mindre? I en samtale med generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen forklarer professor Ove Korsgaard, hvorfor Grundtvig med rette kunne kaldes nationalist i sin samtid.

Duration:00:22:12

Ask host to enable sharing for playback control

Dengang vi var bønder

4/24/2019
Historiker og etnolog - og leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark - Peter Henningsen fortæller i en samtale med historieformidler Liv Thomsen om dengang Danmark var et bondeland og om det liv, som udspillede sig bag bindingsværket.

Duration:00:28:43

Ask host to enable sharing for playback control

Fortælling om Grønland

4/24/2019
Hvordan brænder en romanforfatter som Kim Leine så stærkt igennem hos det historieinteresserede publikum? Hvad er hans greb, og hvordan går han til tiden, kilderne og materialiteten? Kim Leine løfter sløret i en samtale med Lif Lund Jacobsen, som er forsker og vejleder ved Rigsarkivets Grønlandske arkivalier.

Duration:00:24:01

Ask host to enable sharing for playback control

Kim Larsen og det gamle København

4/24/2019
Forfatteren Jens Andersen og Kim Larsen havde i første halvår af 2018 en række samtaler, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken, og som dannede basis for bogen ’Kim Larsen – Mine unge år’, hvor Larsen fortæller levende, varmt og humoristisk om en tryg, men også spændingsmættet barndom i København NV i 1950’erne og 1960’erne. I en samtale med Claus Hagen Petersen fortæller Jens Andersen et stykke københavner- og musikhistorie set gennem Kim Larsens prisme.

Duration:00:28:14

Ask host to enable sharing for playback control

Europas historie

4/24/2019
Den britiske historiker Ian Kershaw har afsluttet sit storværk om Europas historie i det 20. århundrede. Han trækker i en samtale med historiker Jes Fabricius Møller de store linjer op og giver et bud på, hvad vi kan bruge Europas historie til i det 21. århundrede.

Duration:00:24:51