Brinkmanns briks

Jeg har inviteret min kollega Peter Clement Lund ind til en samtale midt i de sidste uger af hans liv. Lægerne har givet ham kort tid tilbage at leve i efter en kræftsygdom kom væltende ind i Peter og hans families liv. Nu taler vi om, hvordan man siger farvel til tre børn, sin livspartner og livet, når man kun er 39 år og skulle have haft så meget mere med. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Peter Clement Lund, post.doc. Aalborg Universitet Institut for Psykologi. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Var du sådan et barn, der kunne reagere voldsomt? Det var Stine Askov, som senere blev pædagog og fik interesse for de uregerlige øjeblikke, hvor det går fuldstændig skævt for barnet. Hun mener, at vi, de voksne og samfundet rundt om børnene, er blevet bange for vildskaben. For vreden. Børnene må ikke gå agurk, de er pisse dårligt opdraget, siges det. Men hver dag kommer nedsmeltningerne for både store og små, derfor zoomer vi ind på, hvordan vi kan være sammen med de agurk-gående? I dag lægger vi børnenes vildskab på Briksen. Brinkmannsbriks@dr.dk Gæst: Stine Askov forfatter til Stine går agurk Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

På det seneste er jeg blevet klogere. Jeg har nemlig mødt en ung mand, som jeg har talt med flere gange, og som både kan fortælle om sit liv med skolefravær og om de dage han kastede med stole i afmagt. Mathias er 19 år i dag og jeg har mødt ham på flere konferencer, hvor han hjælper fagfolk til at forstå, hvad der sker med et barn, når det lider, når det får diagnoser, når det endelig bliver hørt og lyttet til for første gang, og når det pludselig står og skal fortælle resten af landet om det som han prøvede i Debatten på DR2. Brinkmannsbriks@dr.dk Vært: Svend Brinkmann Gæst: Mathias Vinsten Munk, oplægsholder og på sabbatår Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Føler du livet løber afsted med dig uden du har kontrol over det? Dagens gæster forsker i, hvad vores egen fortælling om vores liv betyder for vores trivsel. Og det viser sig, at hvis man har en fornemmelse af, at man er herre i eget hus og selv vælger vejen i livet, har man det også bedre. Men kan man bare lave sin livshistorie om? Brinkmannsbriks@dr.dk Gæst: Majse Lind, Lektor Aalborg Universitet ved institut for psykologi og modtager af Klim prisen. Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Ugens citat Svend: Livet er så tilfældigt. Anbefaling Svend: Karl Ove Knausgårds Min Kamp. Det er et forsøg på at gøre livsfortællingerne så realistiske og nuancerede som muligt. Meget langt, men timerne værd. Anbefaling Majse: I morgen var jeg altid en løve af Arnhild Lauveng. En autentisk historie om kvinde med der lider af skizofreni som gerne vil være psykolog. En helt fantastisk fortælling om et liv. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Fuldstændig som med ADHD får flere og flere danskere diagnosen ADD. Det smager af fisk, men fortjener i mine øjne særlig opmærksomhed, fordi det ifølge dagens gæst er en ret vanskelig diagnose at få øje på, som måske alligevel er blevet noget, mange kan se sig selv i. Det er altså både en genkendelig lidelse, men også en diagnose, vi skal være varsomme med at give bare fordi det virker bekendt. Brinkmannsbriks@dr.dk Gæst: Louise Meldgaard Bruun specialpsykolog i psykiatri og forfatter til Kort og Godt om ADD. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Dagens program er en særlig udgave. Vi har nemlig en gæst med, der gerne vil tale om, hvor mørkt, voldsomt og dystert livet kan være. Hendes mor tog sit eget liv, og hun har selv været tæt på at gøre det samme. Formålet er, at vi skal undersøge, om det giver mening at lære mørket at kende, frem for at frygte det og flygte fra det? Især i en tid hvor mange har en nagende fornemmelse af, at noget ubehageligt og kraftfuldt rører på sig ude i verden. Brinkmannsbriks@dr.dk Gæst: Susanne Ekman, professor Roskilde Universitet. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Ugens citat Susanne Ekman: Vi er alle sammen i stand til at blive grusomme i vores flygt fra mørket. Anbefaling Svend: "I had a black dog and his name was depression". Det er en YouTube-video fra WHO, der faktisk giver et konkret og fint billede på, hvad depression er. Anbefaling Susanne: Prøv at kaste dig over Carl Jungs forfatterskab, fordi han skriver i en tid lige før første verdenskrig, hvor han fornemmede et mørke både i verden og i ham selv.

Da jeg for snart mange år siden skulle begynde at lave det her radioprogram, så skulle jeg forhandle en løn. Og jeg anede ikke, hvad jeg skulle bede om. Hvad får en freelance radiovært på P1? Så fandt jeg på at bruge et godt trick, synes jeg selv. Jeg sagde, at jeg ville have det samme som Peter Lund Madsen fik for at lave Hjernekassen. På en måde overmodigt, fordi Hjernekassen var et af de største programmer i DR på det tidspunkt, og jeg var helt ny i at skulle være vært og lave radio hver uge. Men jeg vidste så også, at jeg kunne stille mig tilfreds med lønnen, hvis jeg fik den. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de rent faktisk gav mig det samme som Peter, men jeg tror nu det var tæt på. I dag lærer jeg, hvad vi skal med forhandlinger i vores liv uanset om det er med teenageren, der vil blive ude hele natten, den årlige lønforhandling eller i det hvide hus med macho-typer. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Anne Bay Nordtorp, lektor Zealand, forfatter til Forhandlingsteknik - i teori og praksis. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

eg kan huske de første gange, jeg skulle stemme. Jeg var nok en lidt nørdet ung mand, så jeg satte mig virkelig ind i, hvad de forskellige partier stod for, og jeg prøvede objektivt at afgøre, hvad der ville være bedst for landet. Men samtidig var der noget og nogen, jeg bare intuitivt havde større sympati for end andre. Var det mon den rationelle overvejelse eller den subjektive følelse, der afgjorde min stemme? Og ved politikerne godt, hvordan de kan påvirke os på det dybere psykologiske plan? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Lasse Laustsen, lektor Aarhus Universitet ved institut for statskundskab. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Brinkmannsbriks@dr.dk Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Efter 10 år at have turneret landet rundt med budskabet om, at vi ikke skal se indad og finde lykken i vores egen selvkærlighed, kan jeg blive i tvivl om mine budskaber egentlig er blevet hørt. For nylig deltog jeg i et interview, hvor jeg sagde, at jeg ikke elsker mig selv, fordi det mener jeg ikke, man kan. Det reagerede ret mange på, derfor tager jeg i dag temperaturen på, hvordan vi forstår meningen med livet, og hvordan vi bliver lykkelige i dag i 2026. Ugens citat fra Svend: Vi er hinandens lykkes smed, og det er befriende. Brinkmannsbriks@dr.dk Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg kan godt få nok af typer, der går meget op i at donere, give og hjælpe andre. Nærmest som om det er en hellig handling, men omvendt vil jeg også gerne gøre det gode, især fordi jeg er privilegeret og har mere end de fleste. Det provokerende spørgsmål er om man er et godt og bedre menneske, hvis man giver til andre? Og er dem, der ikke giver dårlige mennesker? I dag ser jeg nærmere på, hvad vi har ansvar for, hvem vi skal hjælpe og om det påvirker vores selvbillede. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Professor i filosofi ved Syddansk Universitet Anne-Marie Søndergaard Christensen Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Brinkmannsbriks@dr.dk Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er nærmest blevet en folkelig sandhed, at ens placering i søskenderækken - er man yngst, ældst eller mellembarn? - er med til at bestemme ens personlighed. Men forskningen har afvist en tydelig effekt af det. Hvad er der så egentlig at sige om den psykologiske betydning af søskende? Det får du i dag svaret på af Susan Hart, der netop har undersøgt emnet grundigt og er på vej med en bog om søskende på godt og ondt. Jeg kan godt afsløre, at min egen placering i søskenderækken bliver udfordret. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Susan Hart, forfatter til "Søskende på godt og ondt", psykolog, foredragsholder og specialist i børnepsykologi. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. brinkmannsbriks@dr.dk Ugens Citat af Susan Hart: Jeg er faktisk ked af, at jeg ikke har haft nogen søskende til at påvirke mig gennem min opvækst. Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Jeg vil ikke længere holde tilbage på min begejstring for cykelsport, selvom det er en kæmpe kliche for en midaldrende mand. Jeg vil derfor anbefale at følge søskendeparet og cykelrytterne Mathias og Emma Norsgaard, og især Mathias podcast "Grupettoen på forhjulslir", hvor Emma også medvirker flere gange. Ugens anbefaling fra Susan Hart: Brødrene løvehjerte og Festen er jo søskendehistorier, og jeg anbefaler at se de her historier om jalousi og magtkampe om gunsten gennem et prisme med tre hjørner, nemlig retten til at føle sig elsket, retten til at være sig selv med sine rettigheder, retten til at have en betydning.

Jeg er ikke medlem af et fitnesscenter. Og det havde jeg nok heller ikke tænkt mig at blive. Men efter at have talt med dagens gæst, er det måske en fejl. I hvert fald mener Julie Midtgaard, der har undersøgt, hvad træning kan gøre for ens mentale helbred, at det kan nogle helt andre og måske endda bedre ting for ens mentale helbred end at gå til psykolog. Jeg tvivler dog på, at det vil reducere min stress, hvis jeg skal til at bænkpresse 105 kg, men hvad er det så det kan at løfte tunge ting sammen? Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Julie Midtgaard Klausen, psykolog, professor i klinisk psykologi ved CARMEN (Center for anvendt forskning i mental sundhed) ved Psykiatrisk Center Glostrup. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. brinkmannsbriks@dr.dk Ugens Citat af Julie Midtgaard: Psykisk sygdom er ofte inaktivt, crossfit er alt andet end det. Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Se OL. Hvis du er som mig, får du lyst til at komme op af sofaen, når du ser sport. Ugens anbefaling fra Julie Midtgaard: Lyt til Tarzan Mama Mia som jeg gjorde med en patient, der endte med at hjælpe mig gennem et forhindringsløb i Valby parken, og mind dig selv om, at gode træningsoplevelser er noget, man deler med hinanden. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

"Hvem er du?" spørger dagens gæst, Rikke Bøye ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser, altid sine patienter. Hvis de ikke kan svare på det, kan det være et tegn på, at de kan have en borderline personlighedsforstyrrelse. I mine øjne ville det være den sværeste diagnose at give et andet menneske, fordi man egentlig siger til dem, din personlighed er forkert og forstyrret så meget, at du ikke kan leve et normalt liv. Heldigvis kan Rikke gøre mig meget klogere på, hvordan hun gør det på en fin måde og faktisk giver patienterne en mulighed for behandling. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Rikke Bøye, Ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser og selvmordsforebyggelse. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. brinkmannsbriks@dr.dk Ugens Citat af Rikke Bøye: "Grundproblemet med borderline er, at man har en tilbøjelighed til ikke at ville have med sit eget følelsesliv at gøre." Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Hungerhjerte af Karen Fastrup som har haft borderline personlighedsforstyrrelse diagnosen som hun også fortalte om i Brinkmanns Briks i Diagnoser gør os sindssyge. Ugens anbefaling fra Rikke Bøye: Jeg vil anbefale, at vi har milde øjne på alle dem, der arbejder i og som er brugere af psykiatrien. Mere empati og nysgerrighed mennesker imellem. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Uvished er ofte værre end en klar afvisning. Nej er fx bedre end måske, når jeg spørger min kone, om vi skal gå til dans. Hvis hun siger nej, kan jeg i stedet gå til badminton med en ven. Dagens gæst har undersøgt, hvad der sker med os, når vi som borgere i velfærdsstaten bliver holdt ud i strakt arm. Når vores barn ikke vil i skole, når vores forældre skal på plejehjem, når vi skal tilbage fra en sygemelding, eller når vi vil have byggetilladelse til en carport. Så får vi ikke et svar, vi får et måske. Men "midlertidighedens regime" risikerer at fjerne vores tillid til, at vi kan få hjælp. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Niels Åkerstrøm, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School og medforfatter til bogen "Vi hører, hvad du siger". Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag vil min gæst og jeg aflive ideen om, at generationer kan forklare, hvordan man er og opfører sig. Jeg kan afsløre, at vi begge tror, at den påstand er problematisk og kan være skadelig. Mine forældre blev født under krigen, jeg blev født i 1970'erne og mine børn er fra 00'erne. Tre forskellige generationer med forskellige værdier, drømme og opfattelser af alt fra kost, opdragelse, arbejde, mental trivsel, venskaber, penge, det gode liv, politik og helt sikkert forskellige vaner i forbrug af sociale medier. Så der er vel forskel generationerne imellem? Njah. For det første er det stærkt usandsynligt, at alle mennesker født indenfor enormt lange tidsperioder vil have fælles udgangspunkt i deres opførsel, tanker og vaner på grund af den dag de er født. Der er virkelig mange steder at anskue det ud fra såsom geografi, biologi, opdragelse, økonomi, klasse, seksuel orientering osv. Og det kan i øvrigt også være meget stigmatiserende at bruge den form for kassetænkning. For det andet er det moralsk anstødeligt at tro, at mennesker er på én bestemt måde, fordi de tilhører en kategori. Havde det været race, havde det været ulovligt. Lad os se på generationsmyten: Generation Alpha (2011-2024) kan ikke kende forskel på deres forældre og en skærm! Generation z (2000-2010) er mentalt skrøbelige! Millenials (født 1985-1999) vil kun have work life balance og skifter job hele tiden! Generation x (1965-1979) er kun glade, hvis de får en høj løn! Boomere (1946-1964) er kun interesserede i at flyve til Lanzarote efter at have arbejdet hårdt hele livet. Den stille generation (1928-1945) er de eneste kirkegængere og ingen går op i om de levende eller døde mere. Selvom det er vinklet satirisk, så håber jeg, du kan se, hvor snæver en ramme det er at anskue mennesker ud fra. Så lyt med og hør nuancerne. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

For en psykolog som mig er et af de vigtigste spørgsmål, hvad det er, der får mennesker til at ændre deres liv? Hvilke faktorer skal der til for, at man kan stoppe med at misbruge, selvskade, tænke dystre tanker, leve som kriminel og så videre? Det er ikke nemt at ændre sig og få livet på en radikalt anden kurs, men sommetider lykkes det faktisk for mennesker at skifte spor på en inspirerende måde. Den tidligere HA-rocker Rolf Eggert er i dag pædagog og psykoterapeut, hvordan lykkedes han med at skifte spor i livet for ham? Det interessante ved Rolf er, at han også hjælper andre med at finde vendepunktet i deres liv, så han har enormt kvalificerede bud på, hvad der skal til. Han ser ofte folk forsøge sig med at ændre livet, men når det bliver svært og tingene ikke går godt, kommer de til at falde tilbage i gamle vaner. Ikke fordi de vil, men fordi de ikke har fundet et solidt nyt ståsted endnu. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Rolf Eggert, socialpædagog og psykoterapeut ved mønsterbryderakademiet, forfatter til Fra broderskab til mønsterbrud og vært på podcasten Fængsel.

Det er snart fire år siden min ven Anders Petersen mistede livet. Jeg havde en særlig samtale med Anders kone, Susanne Sehested Petersen, for et par år siden, hvor vi talte om, hvad det var, der fik Anders til at tage sit eget liv. Hvordan var det at se sit livs kærlighed forsvinde i en voldsom depression? I dag har Susanne sagt ja til at fortælle om, hvordan sorgen har bevæget sig for hende de seneste år. Bliver det lettere eller er det stadig ubærligt? Ugens citat: Susanne: Jeg føler, jeg har været enormt privilegeret over, at Anders var min mand. Anbefalinger: Svend: Anders hovedværk Præstationssamfundet kan læses af alle og fylder 10 år i 2026. Susanne: Hør musik. "Skybrud" blev spillet til begravelsen og i lang tid hørte jeg den, når jeg skulle af med noget og græde rigtig meget. Og så var det lidt lettere. Lyt til tidligere Brikser om samme emne: Anders tog sit eget liv - hvad skete der? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Susanne Sehested Petersen Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

På vej fra Randers til Aarhus måtte jeg holde ind til siden, for jeg hørte i radioen en ung mand, der med stolthed i stemmen fortalte, at han havde lavet 99 procent af sine opgaver i gymnasiet med chatgpt for at få sin studenterhue. Hvorfor skulle han måles på andet end effektivitet, spurgte han, hvis resultatet er godt, er metoden vel ligegyldig? Foruden at være en efterhånden 50-årig gammel mand, som er fortørnet over det meste ungdommen finder på, så mener jeg, at vi risikerer at tabe evnen til at tænke selv, hvis vi bliver ved med at lade maskinerne gøre det beskidte arbejde. Når jeg ser på månen, gør jeg det ikke, fordi det skal give et resultat, jeg gør det, fordi den er flot. Og så får jeg pludselig en tanke, der fører til noget andet, noget mere. Prøv det. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg skal ikke i det iskolde vand. Og det virker efterhånden som om der er to typer mennesker, vinterbaderne og så er vi nogle få, der foretrækker at sidde under et tæppe tæt på brændeovnen. For nyligt læste jeg studier, der pegede på, at vinterbadning nok ikke er så sundt som mange påstår, derfor vil jeg i dag finde ud af om jeg skal blive under tæppet eller prøve det kolde gys. Min gæst er tidligere vinterbader, anæstesilæge, overlæge på Bispebjerg Hospital Bo Belhage, der har lavet nogle af få studier af vinterbadning i Danmark. Blandt andet har han sænket et yoga-hold med en lift ned i iskoldt for vand for at finde ud af om man vil være bedre til at udholde kulde, hvis man var god til at styre sit åndedræt. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvorfor sætter man to af tidens sjoveste mænd til at tale om myter i et tv-program? Mine gæster Frederik Cilius og Rasmus Bruun piller i deres egne navler og undersøger, hvorfor vi mennesker altid pådutter vores handlinger en mening. Kan det kæmpe hul, Rasmus vil grave i sin have, symboliserer det moderne menneskes jagt på mening? Eller kan man gøre noget unyttigt i den moderne verden bare fordi, man gerne vil grave et stort hul? Vært: Svend Brinkmann Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.